Fuldmagt ordbog: ordene fra A til Å

Fuldmagt ordbog: ordene bag fuldmagterne

Fuldmagter har deres eget sprog. Ordene kommer fra aftaleloven, lov om fremtidsfuldmagter, værgemålsloven og tinglysningsloven, og mange af dem bruges forskelligt af loven og af myndighederne. Aftaleloven taler om fuldmægtigen, mens borger.dk kalder den samme person fuldmagtshaver. Nogle af de ord, jurister bruger, som legitimationsvirkning, står slet ikke i loven. Ordbogen her forklarer ordene kort og præcist og henviser til kilderne.

Fuldmagtens parter

En fuldmagt har som regel tre parter. Fuldmagtsgiveren giver fuldmagten og bliver bundet af det, der sker inden for dens grænser. Fuldmagtshaveren, i loven fuldmægtigen, handler på fuldmagtsgiverens vegne. Og tredjemand er banken, kommunen eller køberen, som fuldmægtigen handler med. Efter aftalelovens § 10 bliver fuldmagtsgiveren berettiget og forpligtet over for tredjemand ved det, fuldmægtigen gør i fuldmagtsgiverens navn og inden for fuldmagtens grænser.

Underskrift, vidner og notar

En almindelig fuldmagt har ingen formkrav efter aftaleloven. Men nogle fuldmagter har. Skal en fuldmagt bruges til et skøde eller et pantebrev, kræver tinglysningsloven, at underskriften bekræftes af en advokat eller to vitterlighedsvidner. En fremtidsfuldmagt skal vedkendes for en notar ved byretten, og en fuldmagt til brug i udlandet får ofte en notarpåtegning og en Apostille.

Registre og tinglysning

Tinglysning er den offentlige registrering af rettigheder, og al tinglysning foregår digitalt på tinglysning.dk. For fuldmagter er Personbogen den vigtigste af tingbøgerne: her tinglyses fremtidsfuldmagter, når de er sat i kraft, og afgørelser om værgemål. Før en fremtidsfuldmagt er sat i kraft, ligger den i Fremtidsfuldmagtsregistret, som ikke er offentligt.

Evne og samtykke

Man kan kun give en gyldig fuldmagt, hvis man forstår, hvad man gør. Handleevne handler om, hvem der kan binde sig ved aftaler: mindreårige under 18 år er umyndige, og under et værgemål kan retten fratage den retlige handleevne. Samtykke er noget andet end fuldmagt. Et samtykke er en tilladelse, for eksempel til at en sundhedsperson må give oplysninger videre, eller til at et barn må rejse uden begge forældre.

Bank og erhverv

I banken møder du ord som dispositionsfuldmagt, som giver en anden råderet over din konto. Bankerne har hver deres løsninger, og Digital Fuldmagt på borger.dk dækker dem ikke. I erhvervslivet er prokura en særlig fuldmagt, hvor en prokurist kan handle for en virksomhed i alle forhold, der hører til driften, efter erhvervsvirksomhedsloven.

Når fuldmagten skal stoppe

Tilbagekaldelse af fuldmagt følger aftalelovens regler, og det er ikke altid nok at sige det til fuldmægtigen. Grunden er det, jurister kalder legitimationsvirkning: en fuldmagt kan binde fuldmagtsgiveren over for en tredjemand i god tro, indtil den er tilbagekaldt efter reglerne.

Flere ord, kort forklaret

• Fremtidsfuldmagt: en fuldmagt, der oprettes nu og først træder i kraft, når Familieretshuset har besluttet det. Se fremtidsfuldmagt.
• Fremtidsfuldmægtig: den, der handler efter en fremtidsfuldmagt. Kan ikke være under 18 år, under værgemål eller selv have en fremtidsfuldmagt i kraft.
• Subsidiær fremtidsfuldmægtig: træder kun til, hvis den primære ikke kan eller vil.
• Generalfuldmagt: en fuldmagt, der dækker alle forhold. Mange myndigheder og virksomheder accepterer den ikke. Se generalfuldmagt.
• Digital fuldmagt: en fuldmagt i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen på borger.dk til det offentlige. Se digital fuldmagt.
• Indsigtsfuldmagt og handlefuldmagt: en fuldmagt til at se oplysninger og en fuldmagt til at handle, for eksempel på sundhed.dk.
• Stillingsfuldmagt: den fuldmagt, en person har i kraft af sin stilling, efter aftalelovens § 10, stk. 2.
• Skiftefuldmagt: arvingernes fuldmagt til én person i et dødsbo. Se fuldmagt til skifteretten.
• Skifteretsattest: skifterettens bevis for, hvem der kan råde over et dødsbo.
• Proklama: indkaldelsen af fordringshavere i Statstidende. En almindelig fuldmagt ophører senest ved udløbet af den dag, proklamaet bekendtgøres.
• Værgemål: når en værge hjælper en person, der ikke selv kan varetage sine forhold. Se værgemål.
• Samværge: en værge, man selv søger om, og som man handler sammen med. Man forbliver myndig.
• Tredjemand: den, fuldmægtigen handler med, for eksempel en bank eller en køber.
• God tro: at tredjemand hverken vidste eller burde vide, at noget var galt med fuldmagten. Efter aftalelovens § 11 afgør det, om en aftale binder fuldmagtsgiveren, når fuldmægtigen har overskredet sine instrukser.
• Vedkendelse: når du hos notaren bekræfter, at fremtidsfuldmagten er din. Det skal ske senest 6 måneder efter, at du har underskrevet den digitalt.
• Retsafgift: det gebyr, du betaler til domstolene, for eksempel 300 kr. i 2026 for at vedkende en fremtidsfuldmagt.
• Kollektivprokura: prokura givet til flere, som kun kan bruge den i forening.
• Forespørgselsfuldmagt: hos Danske Bank en fuldmagt, der kun giver ret til at se saldi og bevægelser.
• Legatar: en, der har fået noget bestemt i et testamente. Legatarer giver ikke skiftefuldmagt.
• Uvirksom: en bortkommen skriftlig fuldmagt kan byretten efter aftalelovens § 17 erklære uvirksom, så den ikke længere har retsvirkning.
• Apostille: Udenrigsministeriets påtegning, der gør et dansk dokument klar til brug i lande, der har tiltrådt Apostillekonventionen. Se fuldmagt på engelsk.

Sådan bruger du ordbogen

Hvert opslag starter med en kort forklaring og går derefter i dybden med regler, eksempler og kilder. Hvor et ord hører til en bestemt situation, linker opslaget til den side, der forklarer situationen, for eksempel fra vitterlighedsvidne til fuldmagt til skifteretten. Skal du skrive en fuldmagt, så start med hvordan skriver man en fuldmagt eller vores skabeloner.