Habilitet

Handleevne, eller retlig handleevne, er evnen til selv at indgå aftaler og råde over sin formue. Den, der har sin handleevne i behold, er myndig. Den, der ikke har, er umyndig. For fuldmagter betyder det meget, for man kan kun give en gyldig fuldmagt, hvis man har handleevnen, og hvis man forstår, hvad man gør. I daglig tale bruger mange ordet habilitet om det sidste.

Hvornår er man umyndig?

Værgemålsloven nævner to situationer:

• Mindreårige. Børn og unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er mindreårige og dermed umyndige, efter værgemålslovens § 1. De kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over deres formue, medmindre andet er bestemt.
• Fratagelse under værgemål. Under et økonomisk værgemål kan retten fratage den retlige handleevne, hvis det er nødvendigt for at hindre, at formuen forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse, efter § 6. Er handleevnen frataget helt, er personen umyndig.

Er handleevnen kun frataget delvis, for eksempel for bestemte aktiver, er personen myndig, men kan ikke forpligte sig i det omfang, der er bestemt. Afgørelser om fratagelse tinglyses i Personbogen.

Retlig handleevne og værgemål

De fleste under værgemål er stadig myndige og har deres handleevne, skriver borger.dk. Et værgemål betyder ikke i sig selv, at man mister handleevnen. Kun hvis retten beslutter en fratagelse, bliver man helt eller delvis umyndig. Se typer af værgemål.

Habilitet fuldmagt: hvornår kan man give en fuldmagt?

For at give en fuldmagt skal du være ved din fornufts fulde brug og forstå konsekvenserne, skriver Digitaliseringsstyrelsen. Nationalt Videnscenter for Demens skriver, at man kun gyldigt kan oprette en fuldmagt, hvis man har sin retlige handleevne i behold. Til de digitale fuldmagter på borger.dk skal man være i stand til at handle fornuftsmæssigt, altså forstå og overskue konsekvenserne af at oprette en fuldmagt.

For en fremtidsfuldmagt skal man være fyldt 18 år og i stand til at handle fornuftsmæssigt. Notaren kontrollerer ved vedkendelsen, at du er i stand til det.

Når handleevnen svigter

Ved demens eller anden sygdom kan evnen til at forstå sine forhold forsvinde gradvist. Så kan der ikke gives nye fuldmagter. Aftaleloven har ingen regel om, hvad der sker med en eksisterende almindelig fuldmagt, når fuldmagtsgiveren mister evnen uden at komme under værgemål, og retsstillingen er uklar. Kommer fuldmagtsgiveren under værgemål med fratagelse af handleevnen, får tredjemand efter aftalelovens § 22 ikke en bedre stilling, end hvis han havde handlet med fuldmagtsgiveren selv. Derfor opretter mange en fremtidsfuldmagt, mens de kan. Se også værgemål ved demens.

Handleevne og myndighed ved vitterlighed

Handleevnen spiller også en rolle, når en fuldmagt skal bruges til tinglysning. Vitterlighedsvidnerne skal efter tinglysningsloven udtrykkeligt bevidne fuldmagtsgiverens myndighed. Se vitterlighedsvidne.

Eksempel

Eksemplet er opdigtet. Ingrid har begyndende demens, men forstår stadig sine forhold. Sammen med sin læge og sin datter beslutter hun at oprette en fremtidsfuldmagt nu. Ved notaren bliver det kontrolleret, at hun er i stand til det. Et år senere kan hun ikke længere overskue sin økonomi, og fremtidsfuldmagten sættes i kraft.

Myndig, men under værgemål

borger.dk skriver, at de fleste under værgemål stadig er myndige og har deres handleevne, og at man ved en delvis fratagelse er myndig, men ikke kan indgå gyldige økonomiske aftaler på de områder, fratagelsen gælder. Den, der er helt frataget handleevnen og dermed umyndig, mister sin stemmeret til Folketinget, men beholder den til kommunale, regionale og EU-valg. Ved et samværgemål, som man selv søger om, forbliver man myndig og handler sammen med værgen.

Er du i tvivl om, hvorvidt en pårørende stadig kan give en fuldmagt, så tal med lægen. Familieretshuset kan vejlede om fremtidsfuldmagt og værgemål.

Relaterede ord

• Fuldmagtsgiver
• Personbogen
• Samtykke