Værgemål: når en anden skal hjælpe

Hvad er et værgemål?

Nogle mennesker er på grund af deres helbred ikke i stand til at handle på egne vegne i økonomiske eller personlige forhold. Så kan der iværksættes et værgemål, hvor en værge får til opgave at varetage personens interesser inden for et bestemt område. Reglerne står i værgemålsloven.

Ifølge loven kan det ske for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det. Ordningen må ikke være mere omfattende end nødvendigt, og den skal afpasses efter personens behov.

Bliver man umyndig?

Som regel ikke. Ved langt de fleste værgemål er personen stadig myndig og beholder retten til at handle selv, skriver borger.dk. Kun hvis retten også fratager den retlige handleevne, bliver personen helt eller delvist umyndig. Det er en særskilt afgørelse, der kun træffes, når det er nødvendigt for at beskytte økonomien.

Typer af værgemål

Der findes fire former, og de kan kombineres og begrænses:

• Økonomisk værgemål. Værgen tager sig af økonomien, eventuelt kun bestemte aktiver eller anliggender. Læs mere i økonomisk værgemål.
• Personligt værgemål. Værgen hjælper med personlige beslutninger af juridisk betydning, eventuelt kun bestemte.
• Samværgemål. For den, der selv beder om hjælp til sin økonomi. Personen og værgen handler i forening, og personen forbliver myndig.
• Fratagelse af den retlige handleevne. Kun i forbindelse med et økonomisk værgemål, og kun når det er nødvendigt for at hindre, at formuen forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse. Det afgøres af retten.

Se alle typer af værgemål forklaret i typer af værgemål.

Hvem kan få værgemål?

Hvem kan få værgemål? En voksen, der på grund af sygdom eller svækket helbred ikke selv kan varetage sine forhold, og hvor der er behov for, at nogen gør det. Behovet er afgørende. Kan personens forhold klares på anden måde, for eksempel med en fremtidsfuldmagt eller med hjælp fra familien, er der måske ikke behov. Den, der på grund af sygdom eller stærkt svækket tilstand er uegnet til at klare sin økonomi, kan også selv bede om det.

Hvem kan søge?

Ifølge loven kan en anmodning fremsættes af personen selv, af ægtefællen, børn, forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste, af en værge, af personens fremtidsfuldmægtig, af kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller politidirektøren. Familieretshuset nævner, at "andre blandt de nærmeste" for eksempel kan være en samlever eller en kæreste.

Værgemål ansøgning: sådan foregår det

Vil du søge for en anden person, skal du ifølge Familieretshuset først tale med en sagsbehandler. Du bestiller selv en telefonsamtale på Familieretshusets hjemmeside. Samtalen er ikke en ansøgning. Den bruges til at afklare behovet. Er der fortsat ønske om at søge, sender Familieretshuset en ansøgningsblanket.

Siden 1. juli 2025 skal ansøgningen så vidt muligt vedlægges en lægeerklæring om den, der søges for. Bor personen på et plejehjem eller et botilbud, skal der også vedlægges en udtalelse derfra. Familieretshuset skriver, at du selv skal afholde udgiften til lægeerklæringen. Læs trin for trin i værgemål ansøgning.

Familieretshuset værgemål eller retten?

Familieretshuset træffer afgørelse i de fleste sager. Men sagen går til retten, hvis det findes betænkeligt at behandle den administrativt, for eksempel hvis den, der søges for, protesterer. Og retten afgør altid spørgsmålet om fratagelse af den retlige handleevne. En ansøgning, der omfatter fratagelse, sendes derfor til retten.

Den, sagen handler om, har ret til at se grundlaget for afgørelsen og udtale sig, medmindre det ikke kan give mening. Ægtefællen og de nærmeste får som udgangspunkt besked om sagen. Er der et øjeblikkeligt behov, kan der træffes en foreløbig afgørelse og beskikkes en foreløbig værge.

Hvem bliver værge?

I de fleste tilfælde bliver en pårørende beskikket som værge, skriver Familieretshuset. Er der ingen pårørende, der kan, vil eller evner at påtage sig opgaven, beskikkes en fast værge, som er en professionel værge antaget af Familieretshuset. Siden 1. juli 2025 skal en værge være egnet til hvervet, og en værge må som udgangspunkt højst have 50 værgemål, i særlige tilfælde op til 75.

Hvad må værgen, og hvad skal værgen?

Værgen skal inden for værgemålets omfang varetage personens interesser og sørge for, at formuen og indtægterne bruges til gavn for personen. Før vigtigere beslutninger skal værgen spørge personen, medmindre personen ikke forstår sagens betydning, eller det ikke kan lade sig gøre uden betydelig vanskelighed. Er personen gift, skal værgen også indhente en erklæring fra ægtefællen. Værgen kan ikke stille kaution for andres gæld på personens vegne, og værgen er erstatningsansvarlig ved forsætlig eller uagtsom skade. Siden 2025 kan en værge, der forsætligt eller groft uagtsomt misbruger sin stilling, straffes med bøde.

Omfatter ordningen økonomien, skal værgen føre regnskab og i en række tilfælde have Familieretshusets godkendelse, blandt andet til at købe eller sælge fast ejendom, stifte gæld over 10.000 kr. og give usædvanlige gaver. En formue på 150.000 kr. eller mere skal stå i en godkendt forvaltningsafdeling. Se detaljerne i økonomisk værgemål.

Hvad koster det?

Ansøgeren betaler selv for lægeerklæringen. Værgen kan få dækket nødvendige udlæg og, i det omfang det er rimeligt, et vederlag for sit arbejde. Beløbene betales af den, der er under værgemål, eller af Familieretshuset, hvis personen ikke har midler. En fast værges vederlag betales normalt af personen selv. Vi har ikke fundet et ansøgningsgebyr nævnt på Familieretshusets side om at søge, og vi oplyser ikke vederlagsbeløb, fordi vi ikke har en dateret kilde til dem.

Værgemål demens

Loven nævner udtrykkeligt svær demens som en af de tilstande, der kan begrunde et værgemål. For mange familier er det netop demens, der gør spørgsmålet aktuelt. Har personen en fremtidsfuldmagt, er det som regel den, der skal sættes i kraft. Har personen ikke, kan et værgemål være løsningen. Se værgemål demens.

Fremtidsfuldmagt i stedet for værgemål

En fremtidsfuldmagt er et privatretligt alternativ. Den oprettes, mens man selv kan, og her vælger man selv, hvem der skal hjælpe, og hvad de må. Familieretshuset kan dog selv indlede en sag om værgemål, hvis en fremtidsfuldmagt ikke kan sættes i kraft, eller hvis den tilbagekaldes eller ophører. Og kommer fuldmagtsgiveren under værgemål for de forhold, en fremtidsfuldmagt dækker, ophører fremtidsfuldmagten. Læs sammenligningen i fremtidsfuldmagt eller værgemål.

Kan det ændres eller ophæves?

Ja. Ændrer forholdene sig, skal afgørelsen ændres til en mindre eller mere indgribende ordning. Er betingelserne ikke længere opfyldt, skal den ophæves. Er tilstanden midlertidig, kan den fra start tidsbegrænses. Og en værge, der misbruger sin stilling eller viser sig uegnet, kan fratages beskikkelsen.

Hvis du er uenig i afgørelsen

Familieretshusets afgørelse om iværksættelse, ændring eller ophævelse kan indbringes for retten inden fire uger efter, at der er givet meddelelse om den. Andre af Familieretshusets afgørelser efter loven kan påklages til Civilstyrelsen, siden 1. juli 2025 inden 4 uger.

Valgret

Den, der er under værgemål, men myndig, beholder sin stemmeret. Den, der er helt frataget den retlige handleevne, mister stemmeretten til Folketinget, men kan fortsat stemme ved kommunalvalg, regionsrådsvalg og valg til Europa-Parlamentet, skriver borger.dk.

Nye regler fra 1. juli 2025

• En ansøgning skal så vidt muligt vedlægges en lægeerklæring og eventuelt en udtalelse fra plejehjem eller botilbud.
• Værgen skal være egnet, og en værge må højst have 50 værgemål, i særlige tilfælde 75.
• Misbrug af stillingen kan straffes med bøde.
• Klage til Civilstyrelsen skal ske inden 4 uger.
• Reglerne om forbrug af formuen er samlet i bekendtgørelsen, hvor værgen kan bruge op til 5 procent om året uden godkendelse, altid op til 10.000 kr. og højst 100.000 kr.

Eksempel: fra bekymring til afgørelse

Eksemplet er opdigtet. Ruths søn bekymrer sig om sin mor, som ikke længere kan overskue sine regninger. Hun har ingen fremtidsfuldmagt. Sønnen bestiller en telefonsamtale med Familieretshuset, hvor behovet bliver afklaret. Han får en ansøgningsblanket, indhenter en lægeerklæring og en udtalelse fra plejehjemmet og sender det hele. Ruth får mulighed for at udtale sig og er enig. Familieretshuset iværksætter et økonomisk værgemål og beskikker sønnen som værge. Han laver en fortegnelse over Ruths aktiver og gæld og fører fremover regnskab.

Når der er tale om børn

Loven har også regler for børn. Børn og unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er mindreårige og dermed umyndige. For et barn er indehaveren af forældremyndigheden værge, og har forældrene fælles forældremyndighed, er de begge værger og handler i forening. Denne side handler om voksne, men det er godt at vide, at ordet værge også bruges om forældre.

Når en aftale ikke holder

Loven beskytter også den, der har indgået en aftale uden at kunne overskue den. En aftale er ikke bindende, hvis det må antages, at den er indgået af en person, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller en lignende tilstand manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt. Parterne skal så give det modtagne tilbage. Var den anden part i god tro, kan der i rimeligt omfang tillægges erstatning. Reglen gælder uanset, om der er en værge.

Den særlige værge

Skal værgen eller en fremtidsfuldmægtig indgå en aftale med den, de hjælper, eller kan deres interesser være modstridende, beskikkes en særlig værge til netop den sag. Det kan for eksempel være, hvis et barn, der er værge for sin far, vil købe hans bil. En særlig værge kan også beskikkes, hvis den faste værge er midlertidigt forhindret.

Hvad ordningen ikke ændrer

Den, der er under et almindeligt værgemål, er myndig og beholder retten til at handle selv i de fleste forhold. Værgen skal spørge personen før vigtigere beslutninger. Og værgens opgave er at varetage personens interesser, ikke at træffe beslutninger ud fra, hvad familien synes er bedst. Kan personen selv sørge for sine behov, kan værgen overlade personen penge til egen rådighed.

Tjekliste for pårørende

• Findes der en fremtidsfuldmagt? Så skal den som regel sættes i kraft i stedet.
• Hvad er der konkret brug for hjælp til: økonomi, personlige forhold eller begge?
• Har du talt med personen selv om det?
• Har du bestilt telefonsamtalen med Familieretshuset?
• Har du en lægeerklæring og, hvis relevant, en udtalelse fra plejehjem eller botilbud?
• Hvem kan og vil være værge?

Personlige forhold: hvad værgen kan hjælpe med

Omfatter ordningen personlige forhold, kan værgen hjælpe med personlige beslutninger af juridisk eller retlig betydning, skriver Familieretshuset. Omfanget kan begrænses til bestemte anliggender. Også her gælder det, at værgen skal spørge personen før vigtigere beslutninger, medmindre personen ikke forstår sagens betydning, eller det ikke kan ske uden betydelig vanskelighed.

Egnet, og ikke for mange

Siden 1. juli 2025 står det udtrykkeligt i loven, at værgen skal være egnet til at varetage hvervet. En værge må som udgangspunkt ikke være beskikket i mere end 50 sager og kun op til 75, hvis særlige forhold taler for det. Værger skal selv give Familieretshuset besked, når de når den 50. og den 75. beskikkelse. Reglen skal sikre, at professionelle værger har tid til den enkelte.

Ægtefællen og fællesøkonomien

Er personen gift, bestyrer værgen den del af delingsformuen, der er omfattet, sammen med den anden ægtefælle. Værgen handler kun alene, hvis den anden ægtefælle også har fået en værge, hvis de er separerede, eller hvis det af særlige grunde er bestemt. Før vigtigere beslutninger skal værgen også indhente en erklæring fra ægtefællen.

Eksempel: Holger beder selv om hjælp

Eksemplet er opdigtet. Holger er 83 år og har efter en blodprop svært ved at holde styr på sine værdipapirer. Han kan godt være med i beslutningerne, men vil ikke stå alene med dem. Han beder selv Familieretshuset om et samværgemål med sin datter som samværge. De handler i forening om hans formue, og han er fortsat myndig. Fordi Holger selv søger, sendes der ikke underretning til resten af familien.

Ordningens trin, kort

1. Behovet opstår: personen kan ikke længere klare sine forhold, og ingen har ret til at handle.
2. Afklaring: findes der en fremtidsfuldmagt? Ellers en telefonsamtale med Familieretshuset.
3. Ansøgning: blanket med begrundelse, forslag til omfang, lægeerklæring og eventuel udtalelse fra plejehjem.
4. Behandling: personen kan udtale sig, de nærmeste får besked.
5. Afgørelse og beskikkelse: Familieretshuset, eller retten ved protest eller fratagelse.
6. Hverdagen: værgen arbejder i personens interesse, fører regnskab og søger godkendelser.
7. Ændring eller ophør: når forholdene ændrer sig, eller betingelserne ikke længere er opfyldt.

Når personen dør

Ordningen ophører, når personen dør. Værgen skal så aflægge regnskab over for dødsboet. Er ordningen overgået til en ny værge undervejs, aflægges regnskabet over for den nye værge. Arbejdet med dødsboet følger dødsboskiftelovens regler. Se fuldmagt til dødsbo.

Ordene bag, som handleevne og Personbogen, hvor en fratagelse tinglyses, er forklaret i vores ordbog.