Fuldmagt til skifteretten: skiftefuldmagten trin for trin

Hvad er en fuldmagt til skifteretten?

En fuldmagt til skifteretten er i praksis en skiftefuldmagt. Den bruges, når et dødsbo skal skiftes, og arvingerne vil lade én person handle for dem, så ikke alle skal møde op eller skrive under på alt. borger.dk beskriver det sådan, at alle arvinger i boet giver fuldmagt til én person, typisk kontaktpersonen.

Skiftefuldmagten er ikke et krav i dødsboskifteloven, som ikke har regler om, at arvinger handler gennem en fuldmægtig. Den er skifterettens praksis, og Skattestyrelsen skriver direkte, at man skal bruge skiftefuldmagtsblanketten fra domstol.dk. Derfor bruger de fleste Domstolenes blanket frem for en fuldmagt til dødsbo, de selv har skrevet.

Hvem skal give fuldmagten?

Hver arving giver sin egen fuldmagt. Skal én person handle for tre søskende, skal der altså være skiftefuldmagter fra de to andre, og den, der får fuldmagten, kan selv være en af arvingerne. Legatarer, altså personer, der kun har fået en bestemt ting eller et beløb i et testamente, skal ifølge Danmarks Domstole ikke give skiftefuldmagt.

Den, der får fuldmagten, behøver ikke være arving. borger.dk nævner en advokat eller en person, I har tillid til, for eksempel en ægtefælle, en god ven eller en nabo.

Hvad dækker skiftefuldmagten?

På Domstolenes blanket giver arvingen fuldmægtigen fuldmagt til i enhver henseende at repræsentere sig i boet efter afdøde. Det er bredt. Til gengæld indeholder blanketten fem felter, hvor arvingen kan sætte kryds ved "Nej" og dermed udelukke bestemte handlinger:

1. At underskrive opgørelsen over boets aktiver og passiver.
2. At sælge, pantsætte eller fordele boets aktiver.
3. At tinglyse skøder og pantebreve og at give tinglysningsfuldmagt.
4. At underskrive boopgørelsen.
5. At overdrage fuldmagten til en anden.

Danmarks Domstole skriver, at skiftefuldmagten kan begrænses på en række punkter, hvis man for eksempel selv ønsker at godkende og underskrive åbningsstatus eller boopgørelse. Sæt kun kryds, hvor du selv vil være med. Hvert kryds betyder, at du selv skal være med på det punkt.

Tinglysning og vitterlighedsvidner

Skal fuldmagten bruges til tinglysning, for eksempel når afdødes hus skal sælges eller overdrages, skal to personer ifølge blanketten også skrive under til vitterlighed. Vitterlighedsvidner bekræfter, at det er arvingen, der har skrevet under. Læs mere om vitterlighedsvidner i ordbogen.

Når en arving bor i udlandet

Bor en arving i udlandet, kan skiftefuldmagten stadig bruges. Blanketten beskriver, at underskrift i udlandet kan bekræftes af to personer, der forstår dansk, eller af en dansk repræsentation. Brug god tid, for posten og en ambassade kan forsinke sagen. Om fuldmagter til udlandet i øvrigt, se fuldmagt på engelsk.

Sådan sender I fuldmagten

borger.dk skriver, at det mest almindelige er at sende skiftefuldmagten til skifteretten sammen med anmodningen om udlevering af boet efter telefonmødet. Skal I til et fysisk møde i skifteretten, skal skiftefuldmagterne med. Ved privat skifte skal anmodningen ifølge Danmarks Domstole enten underskrives af alle arvinger eller have skiftefuldmagter vedlagt.

Fuldmagt skabelon eller Domstolenes blanket?

Du kan finde mange bud på en fuldmagt skabelon til dødsboer på nettet, men til skifteretten er Domstolenes blanket det sikre valg. Den er den, borger.dk og Skattestyrelsen henviser til, og den indeholder felterne til fravalg og vitterlighedsvidner. Skal du give en fuldmagt til noget andet end selve dødsboet, finder du andre skabeloner her på siden.

Hvad fuldmagten gør muligt

• Skifteretsattest: Skattestyrelsen skriver, at kontaktpersonen skal have fuldmagt fra alle arvinger, før skifteretten udsteder skifteretsattest.
• Afdødes skat: kontaktpersonen får adgang ved at ringe til Skattestyrelsen på 72 22 28 22 eller logge på TastSelv med sit eget MitID og vælge Kontakt. Kontaktpersonen kan give fuldmagt til en professionel rådgiver.
• Digital Post: adgang som kontaktperson, hvis samtlige arvinger har underskrevet en skiftefuldmagt til dig. Skifteretsattesten og skiftefuldmagterne vedlægges.
• Bankkonti: adgang, når skifteretsattesten er udstedt.

Bobestyrer og fuldmagt

Behandles boet af en bobestyrer, er det skifteretten, der udsteder en skifteretsattest om, at boet er udleveret til bobestyreren, efter dødsboskiftelovens § 42. Bobestyreren får altså sin ret fra skifteretten. Efter lovens § 36 skal boet behandles af en bobestyrer, hvis en arving anmoder om det.

Fuldmægtigens ansvar

Som fuldmægtig handler du for dine medarvinger. Efter dødsboskiftelovens § 26 råder arvingerne i forening over boets aktiver, og efter § 27 hæfter de personligt og solidarisk for gælden, hvis de uddeler af boet, før gælden er dækket. Hold derfor medarvingerne orienteret, og uddel ikke noget, før gælden er betalt.

Tilbagekaldelse

En skiftefuldmagt er en skriftlig fuldmagt. Efter aftalelovens § 16 tilbagekaldes en skriftlig fuldmagt, som fuldmægtigen har fået, ved at den gives tilbage eller tilintetgøres. Vil en arving trække sin skiftefuldmagt tilbage, bør vedkommende også give skifteretten besked. Se tilbagekaldelse af fuldmagt.

Eksempel: Omar og hans søster i Sverige

Eksemplet er opdigtet. Omar er kontaktperson efter sin far. Hans søster bor i Sverige, og hans lillebror bor i Aarhus. Begge giver Omar en skiftefuldmagt. Søsteren skriver under i Sverige, og to venner, der forstår dansk, bekræfter hendes underskrift. Fordi faderens lejlighed skal sælges, skriver to vitterlighedsvidner også under på begge fuldmagter. Lillebroren sætter kryds ved, at han selv vil underskrive boopgørelsen.

Tjekliste

• Brug Domstolenes blanket "Skiftefuldmagt".
• Én skiftefuldmagt fra hver arving til den samme person.
• Overvej, om nogen af de fem felter skal krydses af.
• Skal der tinglyses: to vitterlighedsvidner.
• Underskrift i udlandet: to personer, der forstår dansk, eller en dansk repræsentation.
• Send fuldmagterne med anmodningen om udlevering, og tag dem med til et fysisk møde.
• Se også siden om fuldmagt ved dødsbo.

Hvem bør være fuldmægtig?

Det almindelige er, at kontaktpersonen også bliver fuldmægtig, fordi det er kontaktpersonen, skifteretten og Skattestyrelsen henvender sig til. Men I kan vælge en anden. Overvej, hvem der har tid, bor tæt på afdødes bolig og kan samarbejde med de andre arvinger. Er boet stort eller kompliceret, eller er I uenige, kan en advokat være et bedre valg, og bliver I ikke enige om skifteformen, kan en bobestyrer blive nødvendig.

Uden skiftefuldmagt

Giver arvingerne ikke skiftefuldmagt, skriver borger.dk, at der kan opstå flere situationer, hvor alle arvinger skal være til stede eller skrive under. Ved privat skifte skal anmodningen så underskrives af alle arvinger, og opgørelsen og boopgørelsen skal efter dødsboskifteloven underskrives af samtlige arvinger. Det kan fungere i små familier, men det bliver hurtigt besværligt, hvis arvingerne bor spredt.

Forenklet privat skifte

Ved forenklet privat skifte laves der ingen boopgørelse, skriver Danmarks Domstole. Alle arvinger skal høre til den nærmeste familie, og ingen arving må være repræsenteret ved en værge. Også her kan arvingerne give én person skiftefuldmagt, så den person kan handle for dem.

Hvis en arving er under værgemål

Er en arving under værgemål, er det værgen, der handler for arvingen, og ifølge dødsboskiftelovens § 25 kan en anmodning om privat skifte fremsættes af arvingen, dennes værge eller skifteværge. Privat skifte kræver, at mindst en af arvingerne kan optræde uden at være repræsenteret ved værge eller skifteværge, og forenklet privat skifte kan ikke bruges, hvis en arving er repræsenteret ved en værge. Se værgemål.

Almindelige fejl

• En selvskrevet fuldmagt i stedet for blanketten. Brug Domstolenes blanket.
• Manglende vitterlighedsvidner. Skal der tinglyses, skal to personer skrive under til vitterlighed.
• En arving mangler. Skal én handle for alle, skal alle andre arvinger give fuldmagt.
• Kryds sat ved en fejl. Et kryds betyder, at du selv skal være med på det punkt.

Ord, der er gode at kende

• Kontaktperson: den, skifteretten og Skattestyrelsen henvender sig til.
• Anmodning om udlevering: arvingernes ansøgning om at få boet udleveret til en bestemt skifteform.
• Åbningsstatus: opgørelsen over boets aktiver og passiver.
• Tinglysningsfuldmagt: fuldmagt til at tinglyse for eksempel et skøde. Se tinglysning.