Krav til fuldmagt: lovens og modtagerens

Lovens krav og modtagerens krav

Når folk spørger om krav til fuldmagt, handler det om to forskellige ting. Det ene er, hvad loven kræver, for at fuldmagten er gyldig. Det andet er, hvad den, fuldmagten skal bruges over for, kræver, for at de vil acceptere den. Det andet er ofte strengere end det første.

Hvad loven kræver

Almindelige fuldmagter følger aftalelovens kapitel om fuldmagt. Det kapitel stiller ikke krav om en bestemt form, for eksempel at fuldmagten skal være skriftlig, have vidner eller registreres. Til gengæld stiller det op, hvad fuldmagten betyder: den, der giver fuldmagten, bliver bundet af det, fuldmægtigen gør i hans eller hendes navn og inden for fuldmagtens grænser.

Der er ét grundlæggende krav til dig: du skal være i stand til at forstå konsekvenserne af at give en anden lov til at handle på dine vegne. Digitaliseringsstyrelsen kalder det at være ved sin fornufts fulde brug. Er man ikke det, kan man ikke give en fuldmagt.

Nogle fuldmagter har deres egne regler. En fremtidsfuldmagt skal oprettes i Fremtidsfuldmagtsregistret og vedkendes hos en notar for at være gyldig. Aftaleloven siger udtrykkeligt, at særlige regler i anden lovgivning om enkelte fuldmagtsforhold ikke ændres af den.

Hvad skal der stå i en fuldmagt?

Hvad skal der stå i en fuldmagt for at den er brugbar? Selvom loven ikke kræver en bestemt form, er en skriftlig fuldmagt med dette indhold det, de fleste modtagere forventer:

• Fuldmagtsgiverens fulde navn og adresse.
• Fuldmægtigens fulde navn og adresse.
• Præcis hvad fuldmægtigen må, og over for hvem.
• Eventuelle begrænsninger.
• Hvor længe fuldmagten gælder.
• Sted, dato og underskrift.

Se trinene i hvordan skriver man en fuldmagt.

Fuldmagt indhold: jo mere præcist, jo bedre

Fuldmagtens indhold sætter grænsen for, hvad du hæfter for. Har fuldmægtigen handlet i strid med dine forskrifter, er handlen kun ugyldig over for dig, hvis den anden part indså eller burde indse det. Den, der optræder som fuldmægtig uden at have den fornødne fuldmagt, indestår over for den anden part og kan blive erstatningsansvarlig. Et præcist indhold beskytter altså både dig, fuldmægtigen og modtageren.

Den offentlige sektor har ikke en standardskabelon, fordi fuldmagter skal være så specifikke som muligt, skriver Digitaliseringsstyrelsen.

Underskrift fuldmagt: hvem og hvordan?

Det er fuldmagtsgiveren, der skriver under. En fuldmagt, som en anden har skrevet under på for dig, er ikke en fuldmagt fra dig. På papir skriver du under med din egen hånd. Digitalt, i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen, godkender du med dit eget MitID. Har du ikke MitID, kan en anmodning sendes med brevpost, som du skriver under på og sender retur.

Vitterlighedsvidne: krav eller ej?

Et vitterlighedsvidne er en person, der med sin underskrift bekræfter, at underskriften på dokumentet er ægte. Aftalelovens kapitel om fuldmagt kræver ikke vitterlighedsvidner. Men nogle modtagere foretrækker dem, fordi de gør det lettere at stole på, at det er dig, der har skrevet under. Spørg modtageren. Skal der vidner på, er det typisk to personer, der skriver navn, adresse og underskrift og bekræfter, at du har skrevet under i deres nærvær.

Fuldmagt gyldig: hvornår holder den?

En fuldmagt er gyldig, når den er givet af en, der forstår, hvad den betyder, og fuldmægtigen handler inden for dens grænser. Den holder, indtil den tilbagekaldes, udløber eller ophører af andre grunde. Ved fuldmagtsgiverens død gælder den som udgangspunkt fortsat, indtil proklamaet i Statstidende er bekendtgjort. Kommer fuldmagtsgiveren under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, får den, der handler med fuldmægtigen, ikke en bedre retsstilling, end hvis han havde handlet med fuldmagtsgiveren selv. Se hvor længe gælder en fuldmagt.

Modtagerens krav

Mange modtagere stiller egne krav. Banker har ofte deres egne blanketter. Private virksomheder skal kontaktes særskilt og kan håndtere fuldmagter forskelligt, skriver Digitaliseringsstyrelsen. Myndigheder bruger oftest Digital Fuldmagt. Og en generalfuldmagt accepteres ikke alle steder. Det bedste råd er derfor at spørge modtageren, før du skriver.

Når modtageren siger nej

Afviser modtageren fuldmagten, så spørg, hvad de har brug for. Er det deres egen blanket, et vidne, en mere præcis beskrivelse eller en digital fuldmagt? Ofte er løsningen enkel. Afviser de en generalfuldmagt, så lav en specifik fuldmagt til netop den opgave.

Tjekliste: er din fuldmagt klar?

• Forstår du, hvad fuldmagten betyder?
• Står begge parters fulde navne og adresser?
• Er opgaven præcist beskrevet, med modtager?
• Er begrænsninger skrevet ind?
• Er der en slutdato, eller er du klar til at tilbagekalde den?
• Har du skrevet under selv, og eventuelt fået vidner på?
• Har du spurgt modtageren, om de har egne krav?

Eksempel: bilsalget, der gik i stå

Eksemplet er opdigtet. Jens gav sin nabo en håndskrevet fuldmagt til at "sælge bilen". Køberen var tøvende, fordi der hverken stod registreringsnummer, pris eller dato. Jens skrev en ny fuldmagt med registreringsnummer, en mindstepris, en slutdato og et par vidner. Så gik handlen igennem. Loven krævede ikke det ekstra, men køberen gjorde.

Særlige fuldmagter med egne krav

Aftaleloven siger udtrykkeligt, at særlige regler i anden lovgivning om enkelte fuldmagtsforhold ikke ændres af den. Det betyder, at nogle fuldmagter har egne krav:

• Fremtidsfuldmagt: skal oprettes i Fremtidsfuldmagtsregistret og vedkendes hos en notar.
• Digitale fuldmagter til det offentlige: gives i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen og godkendes med MitID eller på papir.
• Fuldmagter over for private: kan være underlagt virksomhedens egne krav og blanketter.

Stillingsfuldmagt

Aftaleloven kender også en fuldmagt, der følger af en stilling. Har nogen efter aftale med en anden en stilling, der efter lov eller sædvane giver ret til at handle på den andens vegne inden for visse grænser, anses personen for at have fuldmagt til de handler, der ligger inden for de grænser. Den slags fuldmagt tilbagekaldes ved, at personen fjernes fra stillingen. Den er sjældent relevant for private, men forklarer, hvorfor for eksempel en ansat kan handle for en virksomhed uden en skriftlig fuldmagt.

Samtykke er ikke en fuldmagt

Digitaliseringsstyrelsen gør opmærksom på, at samtykke ikke er det samme som fuldmagt. At give samtykke betyder frivilligt og bevidst at acceptere noget, for eksempel at oplysninger må deles. En fuldmagt giver en anden lov til at handle for dig. Og en læse- og skriveadgang i Digital Post er heller ikke en fuldmagt.

Partsrepræsentation hos myndigheder

Hjælper du en anden i en sag hos en myndighed, optræder du som partsrepræsentant. Digitaliseringsstyrelsen beskriver det sådan, at en partsrepræsentant har lov til at varetage en andens interesser, hvis der er givet fuldmagt, og at fuldmagten dokumenterer, at hjælperen må optræde på den andens vegne. Myndigheden kan derfor bede om at se fuldmagten eller henvise til Digital Fuldmagt.

Eksempel: to krav, to svar

Eksemplet er opdigtet. Susanne skal hjælpe sin far med at sælge hans kolonihavehus og med at søge boligstøtte til hans nye lejlighed. Til salget skriver faren en almindelig fuldmagt med en præcis beskrivelse af huset, en mindstepris og en slutdato, som køberen accepterer. Til boligstøtten anmoder Susanne om en fuldmagt i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen, som faren godkender med sit MitID. To opgaver, to forskellige krav.

Krav til fuldmagt i korte træk

Loven kræver, at du forstår, hvad du giver, og at fuldmægtigen holder sig inden for fuldmagtens grænser. Modtageren kræver typisk en skriftlig fuldmagt med navne, en præcis opgave, en dato og din underskrift, og måske vidner eller deres egen blanket. Det offentlige bruger oftest Digital Fuldmagt. Og særlige fuldmagter, som fremtidsfuldmagten, har deres egne formkrav.

Kravet om, at du forstår, hvad du gør, er forklaret under handleevne. Skal fuldmagten bruges til tinglysning, kræver den to vitterlighedsvidner, og hvad andre kan regne med, forklarer legitimationsvirkning.