Fuldmagtsgiver

En fuldmagtsgiver er den person, der giver en anden, fuldmægtigen, lov til at handle på sine vegne. Giver du din datter lov til at betale dine regninger, er du fuldmagtsgiver, og hun er fuldmægtig eller fuldmagtshaver. Ordet bruges om alle slags fuldmagter: den skriftlige fuldmagt til banken, den digitale fuldmagt på borger.dk og fremtidsfuldmagten.

Hvad er en fuldmagtsgiver? Betydning og definition

Fuldmagtsgiver betydning, kort sagt: den, der giver fuldmagten, og som bliver bundet af den. Aftalelovens kapitel II om fuldmagt beskriver det sådan, at den, der har givet en anden fuldmagt til at foretage en retshandel, bliver berettiget og forpligtet over for tredjemand ved de retshandler, fuldmægtigen foretager i fuldmagtsgiverens navn og inden for fuldmagtens grænser. Det er altså fuldmagtsgiveren og ikke fuldmægtigen, der står med aftalen bagefter.

Fuldmagtsgiver og fuldmagtshaver: fuldmagtens parter

En fuldmagt har som regel tre parter:

• Fuldmagtsgiveren, som giver fuldmagten og bliver bundet.
• Fuldmægtigen, også kaldet fuldmagtshaver, som handler på fuldmagtsgiverens vegne.
• Tredjemand, for eksempel banken, kommunen eller en køber, som fuldmægtigen handler med.

Lovens tekst bruger ordet fuldmægtig, mens borger.dk og Digital Fuldmagt-selvbetjeningen bruger fuldmagtshaver. Det er det samme.

Krav til en fuldmagtsgiver

For at give en gyldig fuldmagt skal du være ved din fornufts fulde brug og forstå konsekvenserne, skriver Digitaliseringsstyrelsen. Kan du ikke det, kan du ikke give en fuldmagt, og så er et værgemål vejen. Til de digitale fuldmagter på borger.dk skal fuldmagtsgiveren desuden være fyldt 15 år, have et cpr-nummer og kunne skrive under med MitID eller i hånden.

For en fremtidsfuldmagt er kravene strengere. Fuldmagtsgiveren skal være fyldt 18 år og være i stand til at handle fornuftsmæssigt, og fremtidsfuldmagten skal oprettes i Fremtidsfuldmagtsregistret og vedkendes for en notar.

Fuldmagtsgiverens ansvar

Som fuldmagtsgiver hæfter du for det, fuldmægtigen gør inden for fuldmagtens grænser. Jo bredere fuldmagten er, jo mere kan du blive bundet af. Derfor anbefaler Digitaliseringsstyrelsen, at fuldmagter er så specifikke som muligt, og derfor bør en fuldmagt have en klar opgave, en slutdato og en liste over det, den ikke omfatter.

Du bestemmer også, hvornår fuldmagten stopper. En skriftlig fuldmagt tilbagekaldes efter aftalelovens regler, typisk ved at få den tilbage og give dem, der har fået den at se, besked. En digital fuldmagt slettes i selvbetjeningen. Se tilbagekaldelse.

Når fuldmagtsgiveren ikke længere kan

Mister fuldmagtsgiveren evnen til at forstå sine forhold, kan der ikke gives nye fuldmagter. Aftaleloven har ingen regel om, hvad der sker med en almindelig fuldmagt, når fuldmagtsgiveren mister evnen uden at komme under værgemål, og retsstillingen er derfor uklar. Kommer fuldmagtsgiveren under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, får tredjemand ikke en bedre stilling, end hvis han havde handlet med fuldmagtsgiveren selv. Det er en af grundene til, at mange opretter en fremtidsfuldmagt, mens de kan.

Dør fuldmagtsgiveren, gælder en almindelig fuldmagt som udgangspunkt fortsat, men den ophører ved udløbet af det døgn, hvor proklamaet bliver bekendtgjort i Statstidende. Indtil boet kan tage over, må fuldmægtigen kun gøre det, der er nødvendigt for at beskytte boet mod tab. En digital fuldmagt ophører ved dødsfaldet.

Eksempel

Eksemplet er opdigtet. Karen på 79 giver sin søn en skriftlig fuldmagt til at sælge hendes bil. Karen er fuldmagtsgiver. Sønnen sælger bilen til en nabo inden for fuldmagtens grænser, og salget binder Karen, som om hun selv havde solgt den. Fuldmagten siger intet om hendes bankkonto, så den kan sønnen ikke bruge den til.

Relaterede ord

• Fuldmagtshaver: den, der får fuldmagten.
• Legitimationsvirkning: hvad tredjemand kan regne med.
• Handleevne: hvornår man kan give en fuldmagt.

Læs mere om fuldmagtens krav på siden om krav til fuldmagt.