Værgemål demens: den juridiske vej for pårørende

Hvorfor demens og værgemål nævnes sammen

Værgemålsloven siger, at der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det. Demens er altså nævnt direkte i loven. Men en diagnose er ikke nok i sig selv. Det afgørende er, om personen er ude af stand til at varetage sine anliggender, og om der er behov for et værgemål.

Denne side handler kun om den juridiske vej. Den giver ingen sundhedsfaglige råd og siger intet om sygdomsforløb.

Hvornår værgemål ved demens?

Hvornår værgemål demens-mæssigt bliver aktuelt, afhænger af tre ting:

• Tilstanden. Kan personen ikke længere varetage sine anliggender, i hele eller dele af livet?
• Behovet. Er der noget, der skal gøres, som ingen har ret til at gøre for personen i dag?
• Alternativerne. Findes der en fremtidsfuldmagt, eller kan behovet klares på anden måde?

Et værgemål skal afpasses efter behovet og må ikke være mere omfattende end nødvendigt. Er der kun brug for hjælp til økonomien, er et økonomisk værgemål måske nok.

Fremtidsfuldmagt demens: findes der en?

Før I søger om værgemål, så find ud af, om der er en fremtidsfuldmagt. En fremtidsfuldmagt, som personen har oprettet, mens han eller hun kunne, er den ordning, personen selv har valgt. Er den ikke sat i kraft endnu, kan fremtidsfuldmægtigene anmode Familieretshuset om det. Se fremtidsfuldmagt demens og hvor finder jeg en fremtidsfuldmagt.

Kommer personen under værgemål for de forhold, en fremtidsfuldmagt omfatter, ophører fremtidsfuldmagten. Og kan en fremtidsfuldmagt ikke sættes i kraft, kan Familieretshuset selv indlede en sag om værgemål.

Fuldmagt ved demens: hvad er for sent?

Søgningen på fuldmagt ved demens handler ofte om, hvorvidt det stadig er muligt at lave en fremtidsfuldmagt. Det kræver, at personen kan handle fornuftsmæssigt, og at notaren kan bekræfte det. Kan personen det ikke længere, kan der ikke oprettes en fremtidsfuldmagt, og så kan værgemål være vejen. En demens fuldmagt i form af en almindelig fuldmagt forudsætter også, at personen selv kan give den.

Pårørende demens økonomi: det praktiske

Når pårørende bekymrer sig om økonomien hos en med demens, er det typisk regninger, der ikke betales, breve fra banken, der ikke åbnes, eller en risiko for, at nogen udnytter personen. Et økonomisk værgemål giver en værge ret til at handle i økonomien. Er der risiko for økonomisk udnyttelse eller væsentlig forringelse af formuen, kan retten også fratage den retlige handleevne, helt eller delvist, hvis et almindeligt værgemål ikke er nok.

Værgemål ansøgning ved demens

Vil du søge for en anden, skal du først tale med en sagsbehandler fra Familieretshuset. Du bestiller selv en telefonsamtale. Samtalen afklarer behovet og er ikke en ansøgning. Derefter kan du få en ansøgningsblanket. Siden 1. juli 2025 skal ansøgningen så vidt muligt vedlægges en lægeerklæring, og bor personen på plejehjem eller botilbud, en udtalelse derfra. Familieretshuset skriver, at ansøgeren selv betaler lægeerklæringen. Se værgemål ansøgning.

Personens egen stemme

Personen, sagen handler om, har ret til at se grundlaget for afgørelsen og udtale sig, medmindre det ikke kan give mening. Protesterer personen, går sagen som udgangspunkt til retten. Og når værgemålet er iværksat, skal værgen spørge personen før vigtigere beslutninger, medmindre personen ikke forstår sagens betydning. En diagnose fjerner altså ikke retten til at blive hørt.

Bliver personen umyndig?

Som regel ikke. Ved langt de fleste værgemål er personen fortsat myndig. Kun hvis retten fratager den retlige handleevne helt, bliver personen umyndig og mister stemmeretten til Folketinget.

Når ægtefællen er rask

Er personen gift, bestyrer værgen den del af delingsformuen, der er omfattet af værgemålet, i forening med ægtefællen. Ægtefællen får som udgangspunkt besked om sagen og kan selv søge om værgemål. Ægtefællen kan også selv blive beskikket som værge.

Eksempel: Erik uden fremtidsfuldmagt

Eksemplet er opdigtet. Erik har en fremskreden demens og bor på plejehjem. Han har ingen fremtidsfuldmagt, og han kan ikke længere oprette en. Hans datter ser, at hans regninger hober sig op. Hun bestiller en telefonsamtale med Familieretshuset, får en blanket og vedlægger en lægeerklæring og en udtalelse fra plejehjemmet. Familieretshuset iværksætter et økonomisk værgemål med datteren som værge. Havde Erik oprettet en fremtidsfuldmagt i tide, kunne han selv have valgt.

Hvis I overvejer det nu

Har personen stadig evnen til at handle fornuftsmæssigt, så overvej en fremtidsfuldmagt først. Den er personens eget valg, og den kræver ikke løbende godkendelser og regnskab over for Familieretshuset. Se fremtidsfuldmagt eller værgemål.

Aftaler indgået under demens

Pårørende opdager ofte først problemet, når der er indgået en aftale, som personen ikke kunne overskue. Værgemålsloven giver en beskyttelse, der gælder uanset om der er en værge: en aftale er ikke bindende, hvis det må antages, at den er indgået af en person, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt. Parterne skal give det modtagne tilbage. Var den anden part i god tro, kan der tillægges erstatning i rimeligt omfang. Er der tvivl om en konkret aftale, så søg juridisk rådgivning.

Personligt værgemål ved demens

Ud over økonomien kan et værgemål omfatte personlige forhold, eller kun bestemte personlige anliggender. Et personligt værgemål handler om personlige beslutninger af juridisk eller retlig betydning, skriver Familieretshuset. Omfanget skal afpasses efter behovet. Har personen stadig overskud til at klare nogle ting selv, skal værgemålet ikke omfatte dem.

Tjekliste for pårørende

• Findes der en fremtidsfuldmagt? Tal med personen, kig i papirerne, og kontakt Familieretshuset, hvis I er i tvivl.
• Kan personen stadig handle fornuftsmæssigt? Så er en fremtidsfuldmagt måske stadig mulig.
• Hvad er der konkret brug for hjælp til?
• Er der aftaler, der skal ses nærmere på?
• Hvem i familien kan og vil være værge?
• Har I talt om det med personen selv?

Når ægtefællen selv er svækket

Er begge ægtefæller svækkede, kan ingen af dem hjælpe den anden. Så handler en værge alene i økonomien, hvis den anden ægtefælle også er under værgemål. Det er en af grundene til, at børn eller andre nære ofte bliver værger, når demens rammer et ældre par.

Udtalelsen fra plejehjemmet

Bor personen på et plejehjem eller et botilbud, skal ansøgningen siden 1. juli 2025 så vidt muligt vedlægges en udtalelse fra plejehjemmet eller botilbuddet, ud over lægeerklæringen. Personalet ser ofte personen hver dag og kan beskrive, hvordan hverdagen fungerer. Spørg plejehjemmet i god tid, så udtalelsen er klar, når blanketten skal sendes.

Samværgemål i et tidligt forløb

Tidligt i et forløb kan personen selv være med i beslutningerne og måske selv bede om hjælp. Et samværgemål kan iværksættes for den, der på grund af svækket helbred eller lignende har brug for hjælp til at administrere sin formue, og som selv beder om det. Personen og samværgen handler i forening, og personen er fortsat myndig. Det er en ordning, personen selv vælger. Men kan personen stadig handle fornuftsmæssigt, er en fremtidsfuldmagt ofte et bedre bud, fordi den kan bruges hele vejen.

Når værgemålet er iværksat

Bliver værgemålet iværksat, arbejder værgen i personens interesse og spørger personen før vigtigere beslutninger, så længe personen forstår sagens betydning. Omfatter det økonomien, laver værgen en fortegnelse, fører regnskab og søger Familieretshusets godkendelse til blandt andet salg af en bolig. Skal personen flytte på plejehjem, og skal huset sælges, kræver salget altså godkendelse. Se økonomisk værgemål.

Forskellen på at være myndig og at have mistet handleevnen er forklaret under handleevne. For de pårørende, der hjælper i hverdagen, se fuldmagt til pårørende.