Økonomisk værgemål: sådan forvalter værgen pengene

Hvad er et økonomisk værgemål?

Et økonomisk værgemål er et værgemål efter værgemålslovens § 5, der omfatter økonomiske forhold. Værgen handler på personens vegne i de økonomiske anliggender, der er omfattet. Det kan være hele økonomien eller kun bestemte aktiver eller anliggender. Personen er stadig myndig, medmindre retten også har frataget den retlige handleevne. Det er en af flere typer af værgemål.

Værgemål økonomi: værgens grundpligter

Værgen skal inden for værgemålets omfang varetage personens interesser og sørge for, at formuen og indtægterne bruges til gavn for personen. Finder værgen det forsvarligt, kan værgen overlade personen penge til egen rådighed til egne behov. Før vigtigere beslutninger skal værgen spørge personen, medmindre personen ikke forstår sagens betydning, eller det ikke kan ske uden betydelig vanskelighed. Værgen kan aldrig stille kaution eller anden sikkerhed for andres gæld på personens vegne.

Værgemål bankkonto: sådan skal pengene stå

Forvalter værgen et kontant beløb, der ikke skal i en forvaltningsafdeling, skal det stå på en konto i et pengeinstitut i personens navn. Værgen skal lade kontoen påtegne om, at den er inddraget under værgens forvaltning. Pengene må altså ikke blandes med værgens egne.

Hvem bestyrer formuen?

Hvem bestyrer formuen? Det afhænger af størrelsen og typen. Kontante midler, aktier, obligationer, pantebreve og andre værdipapirer skal som udgangspunkt bestyres i en forvaltningsafdeling knyttet til et pengeinstitut, som Justitsministeriet har godkendt. Familieretshuset skriver, at har personen en formue på 150.000 kr. eller mere, må den ikke stå i et almindeligt pengeinstitut, men skal indsættes i en godkendt forvaltningsafdeling. Værgen forvalter selv fast ejendom, indbo og mindre beløb.

Fortegnelse ved start

Ved værgemålets begyndelse skal værgen lave en fortegnelse over alle aktiver og passiver, der er omfattet. Indbo skal kun med, hvis det er særligt værdifuldt. Fortegnelsen sendes sammen med det første regnskab.

Det skal Familieretshuset godkende

Ifølge værgemålsbekendtgørelsen fra 2025 skal værgen have Familieretshusets godkendelse til blandt andet at:

• købe eller sælge fast ejendom, pantsætte den eller udleje den på usædvanlige vilkår,
• stifte gæld over 10.000 kr., dog ikke op til 50.000 kr. til indskud i en lejebolig,
• give usædvanlige gaver. En sædvanlig gave er en, der i størrelse og modtagere svarer til, hvad personen dokumenterbart tidligere flere gange har givet,
• bruge af en godtgørelse for tort,
• afslå en gave eller give afkald på arv, medmindre værdien er ubetydelig,
• indgå forlig, med visse undtagelser,
• bruge af formuen ud over den ramme, der er beskrevet nedenfor.

Forbrug af formuen

Værgen kan pr. kalenderår bruge 5 procent af formuen uden Familieretshusets godkendelse, dog altid op til 10.000 kr. og højst 100.000 kr. Forbrug fra indtægtskontoen tæller ikke med. Derudover kan værgen uden godkendelse bruge op til 50.000 kr. af formuen til indskud i en lejebolig. Formuen opgøres som den samlede værdi af kontanter og værdipapirer ved udgangen af det forrige kalenderår. Alt andet forbrug af formuen kræver godkendelse.

Værge regnskab: indtægter og formue

Modtager værgen indtægter for personen, skal værgen føre et indtægtsregnskab. Regnskabsåret er kalenderåret, og regnskabet skal indeholde indtægter, udgifter og saldoen på kontoen. Forvalter værgen midler, der ikke er i en forvaltningsafdeling, skal værgen også føre et formueregnskab. Formueregnskabet skal kun indsendes, hvis de midler, værgen forvalter, er på 150.000 kr. eller mere.

Regnskabet sendes til den forvaltningsafdeling, der bestyrer midlerne, eller til Familieretshuset, hvis ingen midler bestyres i en forvaltningsafdeling. Fristen er 1. juni året efter. Familieretshuset laver risikobaserede stikprøvekontroller og kan standse udbetalingen af indtægter til værgen, hvis regnskabet ikke kommer. Ved værgemålets ophør aflægger værgen regnskab over for personen eller dødsboet.

Familieretshuset værgemål: tilsynet

Familieretshuset og forvaltningsafdelingerne fører tilsyn med værgerne. Værgen skal give de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, og efterkomme pålæg. Bliver Familieretshuset opmærksom på forhold, der må antages at stride mod personens interesser, skal Familieretshuset undersøge dem. En værge, der misbruger sin stilling eller viser sig uegnet, kan fratages beskikkelsen. Siden 1. juli 2025 kan en værge, der forsætligt eller groft uagtsomt misbruger sin stilling, straffes med bøde.

Når personen er gift

Er personen gift, bestyrer værgen den del af delingsformuen, der er omfattet af værgemålet, i forening med den anden ægtefælle. Værgen handler alene, hvis den anden ægtefælle også er under værgemål, hvis de er separerede, eller hvis det af særlige grunde er bestemt i værgebeskikkelsen.

Vederlag og udlæg

Værgen kan få nødvendige udlæg dækket og, i det omfang det er rimeligt, et vederlag for sit arbejde. Beløbene betales af personen under værgemål, eller af Familieretshuset, hvis personen ikke har midler. Vi oplyser ikke vederlagsbeløb, fordi vi ikke har en dateret kilde til dem.

Økonomisk værgemål og fremtidsfuldmagt

En fremtidsfuldmægtig er ikke underlagt de samme godkendelser og regnskabskrav som en værge. Familieretshuset fører kun et hvilende tilsyn med fremtidsfuldmægtige. Til gengæld skal fremtidsfuldmagten være oprettet i tide af personen selv. Se fremtidsfuldmagt eller værgemål.

Eksempel: værgens første år

Eksemplet er opdigtet. Susanne bliver værge for sin far. Hun laver en fortegnelse over hans konti, hans andelsbolig og hans studielån, som han stadig betaler af på. Hans penge står på en konto i hans navn, som hun lader påtegne. Hans opsparing er under 150.000 kr., så den skal ikke i en forvaltningsafdeling. Hun betaler hans faste udgifter fra indtægtskontoen, køber en ny seng til ham for penge fra opsparingen inden for 5-procentsrammen og fører regnskab. Inden 1. juni året efter sender hun indtægtsregnskabet og fortegnelsen til Familieretshuset.

Gaver og arv til en person under værgemål

Får personen en gave, gælder reglerne om tilsyn, regnskab, forvaltningsafdeling og anbringelse kun for gaven, hvis giveren har bestemt det. Tilsvarende kan den, der laver et testamente, bestemme, at reglerne ikke skal gælde for friarv. Det giver familien mulighed for at give til en person under værgemål, uden at pengene nødvendigvis skal i en forvaltningsafdeling.

Sådan skal pengene anbringes

Midler omfattet af et værgemål skal anbringes forsvarligt og bedst muligt. Bekendtgørelsen har detaljerede regler for, hvor meget der må placeres i for eksempel aktier og investeringsforeninger, og hvor meget der må stå i det samme selskab. Står formuen i en forvaltningsafdeling, er det forvaltningsafdelingen, der sørger for at følge reglerne. Forvalter værgen selv mindre beløb, skal de stå på en konto i personens navn.

Personens egne penge

Er personen umyndig, råder personen alligevel selv over det, personen har tjent ved eget arbejde efter fratagelsen, det, personen har fået til fri rådighed som gave eller friarv, og det, værgen har overladt personen til egne behov. Værgen kan med Familieretshusets godkendelse fratage rådigheden, hvis det er nødvendigt af hensyn til personens velfærd. Rådigheden giver ikke adgang til at optage gæld.

Professionelle værger

Faste og andre professionelle værger skal følge god regnskabs- og bogføringsskik. Advokater, der er værger, er desuden underlagt bogføringsloven og Advokatsamfundets regler om betroede midler.

Forlig og retssager

Skal værgen indgå et forlig på personens vegne, kræver det som udgangspunkt Familieretshusets godkendelse. Det gælder dog ikke, hvis forliget indgås under en retssag, og det af retsbogen fremgår, at forliget svarer til rettens forslag, eller at retten anser det for at være i personens interesse. Reglerne om godkendelse gælder også, når en person under værgemål er arving i et dødsbo.

Når værgemålet slutter

Ophører værgemålet, skal værgen aflægge regnskab over for personen selv eller over for dødsboet, hvis personen er død. Overgår værgemålet til en ny værge, aflægges regnskabet over for den nye. Gem derfor bilag og kontoudtog fra hele perioden, så regnskabet kan dokumenteres, også hvis nogen senere stiller spørgsmål.

En fratagelse af den retlige handleevne tinglyses i Personbogen, se også handleevne. Om bankens egne fuldmagter, se fuldmagt til bank.