Fremtidsfuldmagt demens: den juridiske vej

Hvorfor demens og fremtidsfuldmagt nævnes sammen

Justitsministeriet skriver i sin vejledning fra september 2025, at en fremtidsfuldmagt for eksempel kan være relevant, hvis man er diagnosticeret med en demenssygdom og gerne vil indrette sin fremtid. Oprettelse af en fremtidsfuldmagt betyder ifølge vejledningen, at man på et tidligt stadie i sygdomsforløbet og under betryggende former selv kan udpege den eller de personer, der på et senere tidspunkt skal varetage ens forhold.

Denne side beskriver kun den juridiske vej. Den giver ingen sundhedsfaglige råd og siger intet om sygdomsforløb. Det er lægens område.

Kan man oprette en fremtidsfuldmagt med en demensdiagnose?

Betingelsen er ikke, om man har en diagnose, men om man er fyldt 18 år og er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Man skal kunne forstå, hvad det vil betyde at have en fremtidsfuldmagt. Når man vedkender sig fremtidsfuldmagten hos notaren, bekræfter notaren ens identitet, evne til at handle fornuftsmæssigt, og at fremtidsfuldmagten er udtryk for ens eget ønske. Vedkendelsen skal ske, mens man har den evne. Det er en betingelse for, at fremtidsfuldmagten senere kan sættes i kraft.

Derfor er timingen afgørende. Jo tidligere den oprettes, jo mindre tvivl kan der senere blive om, hvorvidt man var i stand til det.

Fuldmagt ved demens: tre veje

Fremtidsfuldmagt

Oprettes nu, sover indtil den sættes i kraft, og er lavet til netop det tidspunkt, hvor man ikke længere kan varetage sine forhold. Når den er sat i kraft, er den tinglyst i Personbogen, så banker og kommuner kan se, at fremtidsfuldmægtigen må handle.

Almindelig fuldmagt og generalfuldmagt

En almindelig fuldmagt eller en generalfuldmagt gælder fra underskriften. Den kan være praktisk i en periode, hvor man selv kan følge med, men gerne vil have hjælp. Spørgsmålet om, hvordan en almindelig fuldmagt fungerer, når fuldmagtsgiveren ikke længere kan forstå den, er juridisk mere usikkert, og vi giver ikke et svar på det her. Tal med en advokat, hvis generalfuldmagt og demens er jeres situation. Når en fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold er sat i kraft, kan fremtidsfuldmægtigen tilbagekalde andre fuldmagter inden for fremtidsfuldmagtens område. Se generalfuldmagt eller fremtidsfuldmagt.

Værgemål

Er der ingen fremtidsfuldmagt, kan et værgemål blive nødvendigt. Justitsministeriet beskriver fremtidsfuldmagten som et privatretligt alternativ til værgemål. Læs om værgemål og demens i værgemål demens.

Hvad fremtidsfuldmagten kan dække i personlige forhold

Omfatter fremtidsfuldmagten personlige forhold generelt, kan fremtidsfuldmægtigen ifølge Justitsministeriet blandt andet søge kommunen om hjælp, klage over afgørelser, få aktindsigt i oplysninger om fuldmagtsgiverens person og helbred og give visse samtykker på sundhedsområdet. Vejledningen nævner også, at fremtidsfuldmægtigen kan tiltræde kommunens indstilling om flytning uden samtykke til et bestemt botilbud, hvor den nedsatte psykiske funktionsevne er en konsekvens af erhvervet, fremadskridende mental svækkelse i voksenalderen, for eksempel en demenslidelse. Samtidig gælder det, at fremtidsfuldmægtigen ikke kan flytte fuldmagtsgiveren på plejehjem mod dennes ønske, og at fuldmagtsgiveren bevarer sin ret til selv at bestemme.

Når fremtidsfuldmagten skal sættes i kraft

Fremtidsfuldmagten kan sættes i kraft, når fuldmagtsgiveren som følge af sygdom, svækket mental funktion eller lignende ikke længere har evne til at varetage sine forhold inden for de områder, den omfatter. Familieretshuset afgør det efter en anmodning. Anmodningen skal som udgangspunkt have en lægeerklæring om den aktuelle helbredstilstand. Fremtidsfuldmægtigene skal drøfte anmodningen med fuldmagtsgiveren, medmindre fuldmagtsgiveren ikke kan forstå betydningen af det, og give de nærmeste pårørende besked. Udtaler fuldmagtsgiveren sig imod, når han eller hun forstår betydningen, kan den ikke sættes i kraft. Se aktivering af fremtidsfuldmagt og fremtidsfuldmagt lægeerklæring.

Fuldmagt til pårørende: rollen som fremtidsfuldmægtig

For mange pårørende er fremtidsfuldmagten det, der gør hverdagen mulig. Men den giver også pligter. Fremtidsfuldmægtigen skal handle i fuldmagtsgiverens interesse og efter fuldmagtens anvisninger, inddrage fuldmagtsgiveren og ægtefællen eller samleveren før vigtigere beslutninger, så vidt det er muligt, holde pengene adskilt, medmindre man er ægtefælle eller samlever, og gemme dokumentation. Se også fuldmagt til pårørende.

Hvis tilstanden svinger

Familieretshuset kan beslutte, at en fremtidsfuldmagt helt eller delvist skal ophøre, hvis betingelserne for ikraftsættelsen ikke længere er til stede. Og fremtidsfuldmagten kan sættes delvist i kraft. Ordningen kan altså tilpasses den konkrete situation. Hvordan det vurderes i den enkelte sag, afgør Familieretshuset.

Samtalen i familien

En diagnose kan gøre det svært at tale om fremtiden. Men fremtidsfuldmagten handler om at bevare selvbestemmelsen: det er personen selv, der vælger, hvem der skal hjælpe, og hvad de må. Justitsministeriets vejledning hedder netop "Retten til selvbestemmelse – hele livet". Tag samtalen, mens den kan tages, og lad det være personens egne ønsker, der styrer.

Eksempel: Ole og hans datter

Eksemplet er opdigtet. Ole får en demensdiagnose som 72-årig. Han vil selv bestemme, hvem der skal hjælpe ham senere. Sammen med sin datter læser han Justitsministeriets vejledning, og han opretter en fremtidsfuldmagt til alle personlige og økonomiske forhold med datteren som fremtidsfuldmægtig og sin søn som reserve. Han vedkender sig den hos notaren tre uger senere. Fire år efter anmoder datteren om ikraftsættelse, efter at have talt med Ole og givet sin bror besked. Familieretshuset sætter fremtidsfuldmagten i kraft. Ole valgte selv, mens han kunne.

Demens fuldmagt: hvilken slags passer?

Når man søger på demens fuldmagt, er det typisk for at finde den ordning, der holder, når hukommelsen svigter. Fremtidsfuldmagten er lavet til præcis den situation: den oprettes, mens man kan, og sættes i kraft, når man ikke længere kan. En almindelig fuldmagt kan hjælpe i en overgangsperiode, hvor man selv følger med.

Generalfuldmagt demens: hvad med den, du allerede har?

Har du allerede givet en generalfuldmagt, er den ikke automatisk erstattet af en fremtidsfuldmagt. Når en fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold er sat i kraft, kan fremtidsfuldmægtigen tilbagekalde andre fuldmagter inden for fremtidsfuldmagtens område. Om og hvordan en eksisterende generalfuldmagt kan bruges undervejs, afhænger af situationen, og det giver vi ikke et svar på her. Spørg en advokat, hvis det er jeres situation.

Lægeerklæringen ved ikraftsættelse

Ifølge bekendtgørelsen om fremtidsfuldmagter skal lægeerklæringen så vidt muligt indeholde oplysninger om fuldmagtsgiverens helbredsmæssige tilstand, herunder diagnose, forløbet af den forudgående svækkelse, hvordan helbredet konkret påvirker muligheden for at varetage sine forhold, om fuldmagtsgiveren efter en lægelig vurdering kan varetage sine økonomiske og personlige forhold, og om fuldmagtsgiveren kan forstå betydningen af ikraftsættelsen. Lægeforeningen og Justitsministeriet har aftalt en blanket til erklæringen. Indholdet er lægens vurdering.

Når fuldmagtsgiveren siger nej

Fremtidsfuldmægtigene skal drøfte anmodningen med fuldmagtsgiveren. Er fuldmagtsgiveren i stand til at forstå betydningen af sagen og udtaler sig imod ikraftsættelsen, kan fremtidsfuldmagten ikke sættes i kraft. Formålet er, at en fremtidsfuldmagt ikke sættes i kraft, uden at fuldmagtsgiveren ved det. For pårørende kan det være svært. Men det er en del af den selvbestemmelse, ordningen bygger på.

Pårørende, der ikke er udpeget

Er du pårørende, men ikke fremtidsfuldmægtig, har du stadig en rolle. De nærmeste pårørende skal have besked, når der anmodes om ikraftsættelse, og kan gøre indsigelse over for Familieretshuset. Nærmeste pårørende er samlevende ægtefælle, registreret partner eller samlever og myndige børn, og ellers forældre og søskende.

Fuldmagt ved demens: tidslinje for familien

1. Diagnosen: tal om fremtiden, mens det kan lade sig gøre.
2. Oprettelsen: personen opretter selv fremtidsfuldmagten med sit MitID eller, ved fritagelse for Digital Post, gennem Familieretshuset.
3. Vedkendelsen: hos notaren inden 6 måneder. Notaren kan komme hjem, hvis det er nødvendigt.
4. De gode år: fremtidsfuldmagten sover. Personen klarer sig selv, eventuelt med almindelige fuldmagter til enkelte opgaver.
5. Når det bliver nødvendigt: drøftelse, besked til pårørende, lægeerklæring, anmodning og gebyr.
6. Ikraftsættelsen: Familieretshuset afgør sagen, og fremtidsfuldmagten tinglyses i Personbogen.

Ord, du møder undervejs

• Handle fornuftsmæssigt: at kunne forstå, hvad det betyder at have en fremtidsfuldmagt. Det er betingelsen for at oprette den.
• Vedkendelse: bekræftelsen hos notaren, som skal ske, mens man har den evne.
• Ikraftsættelse: Familieretshusets afgørelse om, at fremtidsfuldmagten nu gælder.
• Nærmeste pårørende: dem, der skal underrettes og kan gøre indsigelse.

Om man stadig kan oprette en fremtidsfuldmagt, afhænger af, om man forstår, hvad man gør. Se handleevne i ordbogen, og læs hvad en fremtidsfuldmagt er, hvis ordningen er ny for dig.