Fremtidsfuldmagt eller værgemål: forskellen

Den korte forskel

En fremtidsfuldmagt er en ordning, du selv opretter, mens du kan, hvor du selv vælger, hvem der skal hjælpe dig, og hvad de må. Et værgemål er en ordning, Familieretshuset eller retten iværksætter, når en voksen ikke længere kan varetage sine forhold, og der er behov for det. Justitsministeriet kalder fremtidsfuldmagten et privatretligt alternativ til værgemål.

Forskel værgemål og fremtidsfuldmagt: side om side

• Hvem vælger? Fremtidsfuldmagt: du selv. Værgemål: Familieretshuset beskikker værgen, ofte en pårørende.
• Hvornår laves den? Fremtidsfuldmagt: mens du kan handle fornuftsmæssigt. Værgemål: når behovet er opstået.
• Hvordan? Fremtidsfuldmagt: i Fremtidsfuldmagtsregistret og hos notaren, og senere sat i kraft af Familieretshuset. Værgemål: ansøgning til Familieretshuset, eventuelt retten.
• Omfang? Fremtidsfuldmagt: det, du har skrevet. Værgemål: afpasset efter behovet, ikke mere end nødvendigt.
• Kontrol? Fremtidsfuldmagt: hvilende tilsyn og eventuelt et privat tilsyn, du har valgt. Værgemål: regnskab, godkendelser og tilsyn fra Familieretshuset og forvaltningsafdelinger.
• Myndig? Fremtidsfuldmagt: ja. Værgemål: som regel ja, medmindre retten fratager handleevnen.

Kontrollen er den største praktiske forskel

En værge i et økonomisk værgemål skal føre regnskab, sende det inden 1. juni og have Familieretshusets godkendelse til blandt andet køb og salg af fast ejendom, gæld over 10.000 kr., usædvanlige gaver og forbrug af formuen ud over en årlig ramme. En formue på 150.000 kr. eller mere skal stå i en forvaltningsafdeling.

En fremtidsfuldmægtig har ikke de samme løbende krav. Familieretshuset fører et hvilende tilsyn, som betyder, at der ikke løbende kontrolleres, og at dispositioner ikke skal godkendes, som det er tilfældet ved værgemål. Familieretshuset griber ind efter henvendelse. Fremtidsfuldmægtigen skal dog gemme dokumentation, holde pengene adskilt, medmindre det er ægtefællen eller samleveren, og følge fuldmagtens anvisninger.

Hvornår træder en fremtidsfuldmagt i kraft, og hvornår et værgemål?

En fremtidsfuldmagt træder i kraft, når Familieretshuset har sat den i kraft, og afgørelsen er tinglyst i Personbogen. Det sker, når fuldmagtsgiveren som følge af sygdom, svækket mental funktion eller lignende ikke længere kan varetage sine forhold. Et værgemål iværksættes, når en voksen på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller andet alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, og der er behov for det. Se hvornår træder en fremtidsfuldmagt i kraft.

Hvordan de to spiller sammen

• Kommer fuldmagtsgiveren under værgemål, ophører fremtidsfuldmagten, medmindre værgemålet angår forhold, fremtidsfuldmagten ikke omfatter.
• Kan en fremtidsfuldmagt ikke sættes i kraft, eller bliver den tilbagekaldt eller ophører, kan Familieretshuset selv indlede en sag om værgemål.
• En fremtidsfuldmægtig kan selv søge om værgemål for fuldmagtsgiveren.
• Skal en fremtidsfuldmægtig indgå en aftale med fuldmagtsgiveren, beskikkes en særlig værge.

Værgemål demens og fremtidsfuldmagt demens

Ved demens er valget ofte bestemt af timingen. Er fremtidsfuldmagten oprettet og vedkendt, mens personen kunne handle fornuftsmæssigt, kan den sættes i kraft, når det bliver nødvendigt. Er det for sent at oprette en fremtidsfuldmagt, kan et værgemål være vejen. Se fremtidsfuldmagt demens og værgemål demens.

Typer af værgemål og fratagelse af handleevne

Et værgemål kan være økonomisk, personligt eller begge dele, og det kan begrænses. Et samværgemål kan man selv bede om. Fratagelse af handleevne kan kun ske med et økonomisk værgemål og kun af retten, når det er nødvendigt for at beskytte økonomien. En fremtidsfuldmagt kan ikke fratage nogen handleevnen. Fuldmagtsgiveren bevarer sin ret til at handle. Se typer af værgemål.

Hvad koster de to?

En fremtidsfuldmagt koster en retsafgift på 300 kr. hos notaren og et gebyr på 1.475 kr. (2026), hvis den sættes i kraft, plus en lægeerklæring. Et værgemål kræver en lægeerklæring ved ansøgningen, som ansøgeren betaler. Værgen kan få udlæg og et rimeligt vederlag, som personen betaler, eller Familieretshuset, hvis personen ikke har midler. Vi sammenligner ikke de samlede udgifter, fordi vi ikke har en kilde til værgemålets udgifter i den enkelte sag.

Hvad skal du vælge?

Kan du stadig handle fornuftsmæssigt, har du et valg: opret en fremtidsfuldmagt, så du selv bestemmer. Se opret fremtidsfuldmagt. Er det for sent, eller dækker fremtidsfuldmagten ikke behovet, er værgemål den ordning, der træder til. Se værgemål.

Eksempel: to søstre, to veje

Eksemplet er opdigtet. Inge oprettede en fremtidsfuldmagt som 70-årig med sin søn som fremtidsfuldmægtig. Da hun som 80-årig ikke længere kan klare sin økonomi, anmoder sønnen om ikraftsættelse, og han handler efter hendes anvisninger uden løbende godkendelser. Hendes søster Grete oprettede aldrig en. Da hun kommer i samme situation, søger hendes datter om værgemål. Datteren bliver værge, laver en fortegnelse, fører regnskab og søger om godkendelse, da Gretes hus skal sælges.

Fem spørgsmål, der afgør det

1. Kan personen stadig handle fornuftsmæssigt? Ja: en fremtidsfuldmagt kan oprettes. Nej: den kan ikke.
2. Findes der allerede en fremtidsfuldmagt? Ja: den skal som regel sættes i kraft.
3. Dækker fremtidsfuldmagten behovet? Nej: et værgemål kan være nødvendigt for resten.
4. Er der risiko for økonomisk udnyttelse? Så kan retten i forbindelse med et økonomisk værgemål fratage handleevnen, noget en fremtidsfuldmagt ikke kan.
5. Vil personen selv bestemme, hvem der hjælper? Så er fremtidsfuldmagten vejen, så længe den kan nås.

Når fremtidsfuldmagten ikke dækker alt

En fremtidsfuldmagt ophører, hvis fuldmagtsgiveren kommer under værgemål, men ikke, hvis værgemålet angår forhold, der ikke er omfattet af fremtidsfuldmagten. Har en fremtidsfuldmagt kun omfattet økonomien, kan der altså være brug for et personligt værgemål ved siden af, uden at fremtidsfuldmagten falder bort. Det viser, hvorfor Justitsministeriet anbefaler en enkel og bred fremtidsfuldmagt.

Rettighederne for den, det handler om

I begge ordninger bevarer personen som udgangspunkt sin ret til at bestemme. En fremtidsfuldmægtig kan ikke tvinge fuldmagtsgiveren til noget, og ved et almindeligt værgemål er personen fortsat myndig. I begge tilfælde skal den, der hjælper, inddrage personen før vigtigere beslutninger. Og i begge tilfælde er der en vej til at gøre indsigelse: pårørende kan gøre indsigelse mod en ikraftsættelse, og en afgørelse om værgemål kan indbringes for retten inden fire uger.

Når ordningerne mødes

Ordningerne kan mødes i praksis. En fremtidsfuldmægtig, der ser, at fremtidsfuldmagten ikke længere rækker, kan selv søge om værgemål. Og hvis Familieretshuset afviser at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft, eller hvis den ophører, kan Familieretshuset selv tage initiativ til et værgemål. De to ordninger er altså ikke hinandens modsætninger, men to trin i samme system.

Tidslinje: hvor i livet står I?

• Rask og uden bekymringer: det bedste tidspunkt at oprette en fremtidsfuldmagt.
• Diagnose, men stadig klar: stadig muligt at oprette en fremtidsfuldmagt, hvis personen kan handle fornuftsmæssigt, og notaren kan bekræfte det.
• Behov for hjælp nu, men kan være med: almindelige fuldmagter til enkelte opgaver, eller et samværgemål på egen anmodning.
• Kan ikke længere varetage sine forhold, med fremtidsfuldmagt: anmod om ikraftsættelse.
• Kan ikke længere varetage sine forhold, uden fremtidsfuldmagt: søg om værgemål.

Eksempel: fremtidsfuldmagten, der ikke rakte

Eksemplet er opdigtet. Palle oprettede en fremtidsfuldmagt, der kun omfattede hans bankforretninger. Da hans demens tager til, er der også brug for hjælp til ansøgninger til kommunen. Fremtidsfuldmagten sættes i kraft for bankforretningerne, og hans datter søger om et personligt værgemål for resten. Fordi værgemålet angår forhold, fremtidsfuldmagten ikke omfatter, gælder fremtidsfuldmagten fortsat. En bred fremtidsfuldmagt havde gjort det enklere.

Hvad du kan gøre i dag

Er du selv rask, er den mest effektive beslutning at oprette en fremtidsfuldmagt nu. Er du pårørende til en, der stadig kan handle fornuftsmæssigt, så tal om det. Er det for sent, så undersøg, om der findes en fremtidsfuldmagt, og ellers kontakt Familieretshuset om et værgemål. Begge veje begynder med en samtale, og ingen af dem kræver, at du ved alt på forhånd.