Fuldmagt ved dødsbo: når arvingerne skal handle

Hvad sker der med fuldmagter, når nogen dør?

Et dødsfald ændrer, hvem der kan handle. En digital fuldmagt i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen ophører, når fuldmagtsgiveren går bort, skriver borger.dk. En fremtidsfuldmagt ophører også ved døden. En almindelig, skriftlig fuldmagt gælder efter aftalelovens § 21 som udgangspunkt fortsat, medmindre særlige omstændigheder tilsiger, at den bortfalder. Den ophører ved udløbet af det døgn, hvor proklamaet, altså indkaldelsen af fordringshaverne, bliver bekendtgjort i Statstidende.

Selv om en skriftlig fuldmagt formelt kan gælde et stykke tid, er rummet småt. Efter aftalelovens § 24 må fuldmægtigen, indtil boet kan tage over, kun foretage de retshandler, der er nødvendige for at beskytte boet mod tab. borger.dk forenkler det og skriver, at fuldmagter oprettet inden dødsfaldet ophører. I praksis skal du gå ud fra, at det nu er skifteretten og arvingerne, der bestemmer.

Bankkonti bliver spærret

Når dødsanmeldelsen er registreret i folkeregistret, bliver afdødes bankkonti normalt spærret. Som efterlevende ægtefælle kan du først hæve penge, når du har fået skifteretsattesten. Det er en af grundene til, at en skriftlig fuldmagt til afdødes bank sjældent hjælper efter dødsfaldet.

Sådan går det til i skifteretten

Efter dødsboskiftelovens § 4 skal begravelsesmyndigheden snarest muligt give skifteretten besked om dødsfaldet. Skifteretten indkalder så afdødes nærmeste pårørende til et møde, hvor der tages stilling til, hvordan boet skal behandles. Mødet kan efter skifterettens bestemmelse undlades. borger.dk skriver, at skifteretten kontakter den, der står som kontaktperson på anmodningen om begravelse eller bisættelse, og at kontaktpersonen får et brev i Digital Post.

Indtil boets behandlingsmåde er besluttet, skal den, der har afdødes ting, opbevare dem på betryggende måde, efter lovens § 8. borger.dk skriver også, at du ikke må flytte afdødes ejendele, før der er udstedt en skifteretsattest.

Skifteformerne

borger.dk nævner seks måder, et dødsbo kan behandles på:

• Boudlæg: når boets nettoformue ikke overstiger en fast grænse, som for dødsfald i 2026 er 55.000 kr. ifølge Danmarks Domstole. Den, der får boet udlagt, hæfter ikke for afdødes gæld.
• Uskiftet bo: en mulighed for den efterlevende ægtefælle.
• Ægtefælleudlæg: når formuen ikke overstiger grænsen, der for dødsfald i 2026 er 950.000 kr. Ægtefællen påtager sig ansvaret for afdødes gæld.
• Forenklet privat skifte: uden boopgørelse. Alle arvinger skal høre til den nærmeste familie, og ingen må være repræsenteret ved en værge.
• Privat skifte: arvingerne behandler selv boet.
• Bobestyrerbehandling: en bobestyrer behandler boet, for eksempel når arvingerne ikke er enige om fordelingen eller skifteformen.

Skiftefuldmagten: fuldmagt fra alle arvinger

Søger du på fuldmagt dødsbo, er det oftest skiftefuldmagten, du leder efter. borger.dk forklarer det sådan: det kræver, at alle arvinger i boet giver fuldmagt til én person, typisk kontaktpersonen, og det kaldes en skiftefuldmagt. Gives der ikke skiftefuldmagt, kan der opstå flere situationer, hvor alle arvinger skal være til stede eller skrive under.

Den, der får fuldmagten, behøver ikke være arving. borger.dk nævner, at I for eksempel kan vælge at få hjælp af en advokat eller en person, I har tillid til, som en ægtefælle, en god ven eller en nabo.

Bemærk, at dødsboskifteloven ikke selv indeholder en regel om skiftefuldmagter. Det er praksis hos skifteretten, og både borger.dk, Skattestyrelsen og Danmarks Domstole henviser til den. Hvordan blanketten udfyldes, og hvad den kan begrænses til, gennemgår vi på siden om fuldmagt til skifteretten.

Hvornår sendes den?

Det mest almindelige er, at skiftefuldmagten sendes til skifteretten sammen med anmodningen om udlevering af boet efter telefonmødet, skriver borger.dk. Skal du til et fysisk møde i skifteretten, skal du have skiftefuldmagterne med.

Privat skifte: hvem skal skrive under?

Ved privat skifte stiller loven krav til arvingerne. Efter dødsboskiftelovens § 25 kan boet udleveres til privat skifte, hvis alle arvinger anmoder om det, og mindst en af dem kan optræde uden at være repræsenteret ved en værge eller skifteværge. Anmodningen fremsættes af arvingen selv, dennes værge eller skifteværge. Danmarks Domstole skriver, at anmodningen skal underskrives af alle arvinger, eller at der skal vedlægges en skiftefuldmagt.

Arvingerne skal også angive en person, som henvendelser om boet kan rettes til. Efter udleveringen råder arvingerne i forening over boets aktiver, efter § 26. Og uddeler de af boet, før gælden er dækket, hæfter de personligt og solidarisk for gælden, efter § 27.

Frister ved privat skifte

• En opgørelse over boets aktiver og passiver senest 6 måneder efter dødsdagen, dog senest 2 måneder efter udleveringen, underskrevet af samtlige arvinger (§ 25).
• En boopgørelse senest 15 måneder efter dødsdagen, underskrevet af samtlige arvinger (§ 32).

Har arvingerne givet en skiftefuldmagt, kan fuldmægtigen skrive under for dem, medmindre de har sat kryds i blankettens felter om, at det ikke skal være tilfældet. Ved privat skifte opkræves kontaktpersonen en retsafgift på 1.500 kr. ifølge Danmarks Domstole. borger.dk skriver, at retsafgiften ofte skal betales 14 dage efter boets udlevering, og at størrelsen afhænger af skifteformen og formuen.

Når der er en bobestyrer

Anmoder en arving om det, skal boet efter § 36 behandles af en bobestyrer. Det kan også ske i andre tilfælde, for eksempel når boet er insolvent. Skifteretten udsteder så en skifteretsattest om, at boet er udleveret til bobestyreren, efter § 42. Det er altså skifteretten og ikke arvingerne, der giver bobestyreren retten til at handle.

Skifteretsattesten åbner dørene

Skifteretsattesten er dit og dine medarvingers bevis for, at I i fællesskab kan råde over afdødes formue, skriver borger.dk. Den åbner for:

• Bankkonti: du kan få adgang til afdødes konti, når der er udstedt en skifteretsattest.
• Skat: Skattestyrelsen giver ikke adgang til afdødes skatteoplysninger, før der er udstedt en skifteretsattest. Kontaktpersonen skal have fuldmagt fra alle arvinger, før skifteretten udsteder attesten.
• Digital Post: du kan få adgang, hvis samtlige arvinger underskriver en skiftefuldmagt til dig. Skifteretsattesten og skiftefuldmagterne vedlægges anmodningen.

Dødsbo dokumenter: det skal I bruge

• Brevet fra skifteretten, som kontaktpersonen får i Digital Post.
• Skiftefuldmagter fra alle arvinger, hvis én person skal handle for dem.
• Anmodningen om udlevering af boet.
• Skifteretsattesten, når den er udstedt.
• Ved privat skifte: opgørelsen over aktiver og passiver og senere boopgørelsen.
• Oplysninger om afdødes konti, gæld, forsikringer og ejendele.

For dødsfald fra 15. november 2022 foregår anmeldelse af krav ifølge Danmarks Domstole i Skifteportalen, og efter proklamaet har fordringshaverne otte uger til at anmelde deres krav.

Eksempel: tre søskende og en skiftefuldmagt

Eksemplet er opdigtet. Da Birgits mor dør, står Birgit som kontaktperson. Hun og hendes to brødre er enige om privat skifte. Brødrene bor langt væk, så de giver Birgit en skiftefuldmagt hver på Domstolenes blanket. Den ene bror sætter kryds ved, at han selv vil godkende og underskrive boopgørelsen. Birgit sender skiftefuldmagterne med anmodningen om udlevering, og da skifteretsattesten kommer, kan hun få adgang til morens konti og skatteoplysninger.

Når du selv vil planlægge

Vil du gøre det lettere for dine efterladte, kan du tænke det med i dit testamente, og en fremtidsfuldmagt kan hjælpe, mens du lever. Se testamente og fremtidsfuldmagt. For de pårørende før dødsfaldet, se fuldmagt til pårørende.

Kontaktpersonen og Skattestyrelsen

Skifteretten giver Skattestyrelsen besked om boets kontaktperson ca. 14 dage efter, at skifteretsattesten er udstedt. Kontaktpersonen kan så få adgang til afdødes skatteoplysninger ved at ringe til Skattestyrelsen eller logge på TastSelv med sit eget MitID og vælge Kontakt. Kontaktpersonen kan også give fuldmagt til en professionel rådgiver, som sender en underskrevet fuldmagt eller skifteretsattest til Skattestyrelsen. Sidder en ægtefælle i uskiftet bo, får ægtefællen adgang automatisk.

Ord, der er gode at kende

• Skifteretsattest: skifterettens bevis for, hvem der kan råde over boet.
• Proklama: indkaldelsen af fordringshaverne i Statstidende. Herefter har de otte uger til at anmelde krav.
• Opgørelse og boopgørelse: oversigten over boets aktiver og passiver og den endelige opgørelse ved privat skifte.
• Legatar: en, der har fået noget bestemt i et testamente. Legatarer giver ikke skiftefuldmagt.
• Bobestyrer: den, skifteretten udpeger til at behandle boet, når det ikke skiftes privat.

Almindelige fejl

• At bruge en gammel fuldmagt til afdødes konto. Kontiene bliver normalt spærret, og en fuldmagt giver kun ret til det nødvendige.
• At tømme boligen for tidligt. Vent på skifteretsattesten.
• At glemme en arving. Skiftefuldmagten skal komme fra alle arvinger, hvis én skal handle for alle.
• At fordele, før gælden er betalt. Så hæfter arvingerne personligt.

Afdødes konti bliver normalt spærret, og en gammel fuldmagt til banken hjælper sjældent, se fuldmagt til bank. Skal et hus sælges, kræver fuldmagten til tinglysning to vitterlighedsvidner, og ordet tinglysning er forklaret i ordbogen.