Typer af værgemål: fire former

Værgemål paragraf 5: grundformen

Værgemål paragraf 5 er betegnelsen for det almindelige værgemål i værgemålslovens § 5. Det kan iværksættes for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det. Det kan også iværksættes for den, der på grund af sygdom eller stærkt svækket tilstand er uegnet til at varetage sine økonomiske anliggender, og som selv beder om det, hvis der er behov for det i stedet for et samværgemål.

En person under værgemål efter § 5 er myndig, medmindre retten også har frataget den retlige handleevne. Værgen handler på personens vegne i de anliggender, der er omfattet.

Økonomisk værgemål

Et økonomisk værgemål betyder, at værgen tager sig af økonomien. Det kan omfatte alle økonomiske forhold eller begrænses til bestemte aktiver eller anliggender, for eksempel en bestemt ejendom. Værgen skal sørge for, at formuen og indtægterne bruges til gavn for personen, føre regnskab og i en række tilfælde have Familieretshusets godkendelse. Se økonomisk værgemål.

Personligt værgemål

Et personligt værgemål handler om, at en værge kan hjælpe med personlige beslutninger af juridisk eller retlig betydning, skriver Familieretshuset. Det kan omfatte alle personlige forhold eller begrænses til bestemte personlige anliggender. Værgen skal spørge personen før vigtigere beslutninger, medmindre personen ikke forstår sagens betydning, eller det ikke kan ske uden betydelig vanskelighed.

Samværgemål

Et samværgemål kan iværksættes for den, der på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller en lignende tilstand har brug for hjælp til at administrere sin formue eller andre økonomiske anliggender, og som selv beder om det. Personen og samværgen handler i forening i de anliggender, der er omfattet. Personen forbliver myndig. Samværgemålet kan begrænses til bestemte aktiver eller anliggender. Borger.dk beskriver det som støtte til at træffe beslutninger om sin private økonomi.

Samværgemålet er altså en ordning, man selv vælger. Den passer til den, der kan være med i beslutningerne, men gerne vil have en at træffe dem sammen med.

Fratagelse af retlig handleevne

Fratagelse af den retlige handleevne kan kun ske i forbindelse med et værgemål, der omfatter økonomiske forhold. Det kræver, at det er nødvendigt for at hindre, at personen udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse. Det afgøres altid af retten.

Fratagelsen kan være hel eller delvis. Er den hel, er personen umyndig og kan ikke selv forpligte sig eller råde over sin formue. Er den delvis, er personen myndig, men kan ikke indgå gyldige økonomiske aftaler på de områder, fratagelsen gælder. Afgørelsen tinglyses. Der kan ikke ske fratagelse, hvis personens interesser i tilstrækkeligt omfang kan tilgodeses ved et almindeligt værgemål.

Værgemål omfang: ikke mere end nødvendigt

Loven stiller et klart krav til værgemål omfang: afgørelsen skal afpasses efter personens behov og må ikke være mere omfattende end nødvendigt. Det betyder, at et værgemål kan begrænses til:

• økonomiske forhold, eller kun bestemte aktiver eller anliggender,
• personlige forhold, eller kun bestemte personlige anliggender,
• en bestemt periode, hvis tilstanden er midlertidig.

Ændrer forholdene sig, skal afgørelsen ændres til et mindre eller mere indgribende værgemål. Og er betingelserne ikke længere opfyldt, skal det ophæves.

Særlige værgemål

Ud over de fire former findes særlige værgemål til bestemte situationer. Skal en værge eller en fremtidsfuldmægtig indgå en aftale med den, de hjælper, eller kan deres interesser være modstridende, beskikkes en særlig værge. Er en værge midlertidigt forhindret, kan der også beskikkes en særlig værge. Og er nogen midlertidigt forhindret på grund af fravær, kan der ved øjeblikkeligt behov beskikkes en værge, så længe forhindringen består.

Foreløbigt værgemål

Er der et øjeblikkeligt behov, kan Familieretshuset eller retten træffe en foreløbig afgørelse og beskikke en foreløbig værge. Den gælder, indtil der er truffet endelig afgørelse, eller den foreløbige afgørelse ophæves.

Sammenligning af de fire typer

• Økonomisk: værgen handler alene i økonomien. Personen er myndig. Familieretshuset afgør som udgangspunkt.
• Personligt: værgen hjælper med personlige beslutninger af juridisk betydning. Personen er myndig.
• Samværgemål: kun på egen anmodning. I forening. Personen er myndig.
• Fratagelse: kun med et økonomisk værgemål, kun ved risiko for væsentlig forringelse eller udnyttelse. Afgøres af retten. Hel fratagelse gør umyndig.

Hvad betyder typen for valgretten?

Den, der er under et almindeligt værgemål eller et samværgemål, beholder sin valgret. Den, der er helt frataget den retlige handleevne, mister stemmeretten til Folketinget, men kan stadig stemme ved kommunalvalg, regionsrådsvalg og valg til Europa-Parlamentet. Ved delvis fratagelse bevares stemmeretten til Folketinget, skriver borger.dk.

Hvilken type passer?

Det afgør Familieretshuset eller retten ud fra behovet. Men ansøgningen skal indeholde et forslag til værgemålets karakter og omfang, så det er godt at kende typerne. Tænk over, hvad personen konkret har brug for hjælp til. Er det kun økonomien, er et økonomisk værgemål måske nok. Kan personen selv være med, men ønsker støtte, kan et samværgemål være vejen. Se værgemål ansøgning.

Og fremtidsfuldmagten?

En fremtidsfuldmagt er ikke en type værgemål, men et alternativ, som man selv opretter i tide. Har personen en fremtidsfuldmagt, der dækker behovet, er der som regel ikke brug for et værgemål. Se fremtidsfuldmagt eller værgemål.

Eksempel: tre personer, tre typer

Eksemplerne er opdigtede. Anna har en udviklingshæmning og får et personligt og et økonomisk værgemål med sin søster som værge. Bent er blevet ældre og har svært ved at overskue sine investeringer. Han beder selv om et samværgemål, så han og hans søn træffer beslutningerne sammen. Carl er ved at blive udnyttet økonomisk af en bekendt. I forbindelse med et økonomisk værgemål fratager retten ham delvist den retlige handleevne, så han ikke kan optage lån, men han kan stadig selv handle i hverdagen.

Børn: den automatiske form

For børn under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er der ikke brug for en afgørelse. De er mindreårige og dermed umyndige, og indehaveren af forældremyndigheden er automatisk værge. Har forældrene fælles forældremyndighed, er de begge værger og handler i forening. Under ganske særlige omstændigheder kan en forælder fritages, og så beskikkes en anden værge. Inden der beskikkes en værge for et barn over 12 år, skal der som udgangspunkt tales med barnet.

Når personen selv indgår aftaler

Typen har betydning for, hvilke aftaler personen selv kan indgå. Under et almindeligt værgemål er personen myndig og kan som udgangspunkt selv indgå aftaler. Er den retlige handleevne frataget, kan personen ikke selv forpligte sig i det omfang, fratagelsen gælder. Har en umyndig indgået en aftale uden at have ret til det, kan den anden part som udgangspunkt træde tilbage fra aftalen, og så skal parterne give det modtagne tilbage. Uanset type er en aftale ikke bindende, hvis den er indgået af en person, der manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt, for eksempel på grund af svær demens.

Når typen skal skiftes

Ændrer forholdene sig, skal afgørelsen ændres til et mindre eller mere indgribende værgemål. Et samværgemål kan for eksempel blive til et almindeligt økonomisk værgemål, hvis personen ikke længere kan være med i beslutningerne. Og et personligt værgemål kan udvides til også at omfatte økonomien. Familieretshuset kan selv tage spørgsmålet op.

Eksempel: et foreløbigt værgemål

Eksemplet er opdigtet. Jonna bliver pludselig indlagt efter en alvorlig hjerneblødning. Hendes husleje og regninger skal betales, og der er ingen fremtidsfuldmagt. Familieretshuset træffer en foreløbig afgørelse om et økonomisk værgemål og beskikker hendes søn som foreløbig værge. Da Jonna bliver bedre, bliver den foreløbige afgørelse ophævet, fordi betingelserne ikke længere er opfyldt.

Omfanget står i afgørelsen

Hvilken type og hvilket omfang der gælder, står i afgørelsen og i værgebeskikkelsen. Er du værge, så læs dem grundigt. Du må kun handle inden for det, der er omfattet. Har du brug for at handle uden for omfanget, skal værgemålet ændres, før du gør det. Er du pårørende, kan du bede værgen om at se afgørelsen, så du ved, hvad værgen må.

Hvad det betyder at være myndig eller umyndig, er forklaret under handleevne, og en fratagelse tinglyses i Personbogen. Handler det om demens, så se værgemål ved demens.