Fremtidsfuldmagt lægeerklæring: sådan foregår det

Hvorfor der skal en lægeerklæring til

En fremtidsfuldmagt kan kun sættes i kraft, når fuldmagtsgiveren som følge af sygdom, svækket mental funktion eller helbred eller lignende ikke længere har evne til at varetage sine forhold. Lægeerklæringen er dokumentationen for den tilstand. Derfor skal en anmodning om ikraftsættelse som udgangspunkt vedlægges en lægeerklæring om, at fuldmagtsgiveren er kommet i den tilstand, som fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse er betinget af.

Denne side handler om sagsgangen. Den handler ikke om, hvordan en læge vurderer et helbred. Det er lægens faglige opgave, og indholdet af erklæringen er lægens.

Lægeerklæring fremtidsfuldmagt: hvad skal den handle om?

Erklæringen skal handle om fuldmagtsgiverens aktuelle helbredsforhold. Det er ikke nok med en gammel erklæring eller en beskrivelse af, hvordan det gik for et år siden. Familieretshuset skal kunne vurdere, om fuldmagtsgiveren nu er ude af stand til at varetage sine forhold inden for de områder, fremtidsfuldmagten omfatter.

Hvem kan udstede den?

Lægeerklæringen kan indhentes hos fuldmagtsgiverens praktiserende læge, en speciallæge, en hospitalslæge eller en plejehjemslæge. Vælg den læge, der kender fuldmagtsgiverens situation bedst. Bor fuldmagtsgiveren på plejehjem, er det ofte plejehjemslægen. Er fuldmagtsgiveren indlagt, kan det være en hospitalslæge.

Hvem betaler?

Familieretshuset betaler ikke eventuelle udgifter til lægeerklæringen. Den betales af den fremtidsfuldmægtig, der bestiller den. Som udgangspunkt kan fremtidsfuldmægtigen bagefter få udgiften dækket af fuldmagtsgiverens midler, når fremtidsfuldmagten er sat i kraft. Spørg lægen på forhånd, hvad erklæringen koster. Gebyret for selve ikraftsættelsen, 1.475 kr. i 2026, kommer oveni og betales til Familieretshuset.

Hvornår kan man undvære den?

Loven giver to undtagelser. Familieretshuset kan se bort fra kravet om lægeerklæring, hvis det på anden måde er godtgjort, at fuldmagtsgiveren er i den tilstand, som ikraftsættelsen kræver. Og Familieretshuset kan se bort fra kravet, hvis det er fuldmagtsgiveren selv, der anmoder, og fuldmagtsgiveren er i stand til at forstå betydningen af det.

Anmoder fuldmagtsgiveren selv og forstår betydningen, skal der ifølge Familieretshuset kun udfyldes enkelte punkter i ansøgningsblanketten. I de fleste sager er det dog fremtidsfuldmægtigene, der anmoder, og så er lægeerklæringen en fast del af anmodningen.

Sådan indhenter I erklæringen

1. Tal med fuldmagtsgiveren. Anmoder fremtidsfuldmægtigene, skal de drøfte anmodningen med fuldmagtsgiveren, medmindre fuldmagtsgiveren ikke kan forstå betydningen af det. Det er naturligt at tale om lægeerklæringen samtidig.
2. Kontakt lægen sammen med fuldmagtsgiveren. Fremtidsfuldmægtigen kan som udgangspunkt ikke indhente erklæringen uden at inddrage fuldmagtsgiveren, for eksempel ved en særskilt fuldmagt, en fælles erklæring eller en fælles konsultation. Fortæl, at erklæringen skal bruges til en anmodning om ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt. Lægen kan bestemme, at de nærmeste pårørende i stedet skal give samtykke, hvis fuldmagtsgiveren ikke kan forstå betydningen.
3. Spørg om pris og tid. Den fremtidsfuldmægtig, der bestiller erklæringen, betaler den.
4. Saml anmodningen. Familieretshuset begynder først at behandle sagen, når ansøgningsblanketten, lægeerklæringen og gebyret er modtaget.

Hvad Familieretshuset gør med erklæringen

Familieretshuset undersøger, om fremtidsfuldmagten er gyldigt oprettet, og om fuldmagtsgiveren nu er ude af stand til at varetage sine forhold inden for de områder, fremtidsfuldmagten omfatter. Lægeerklæringen er et centralt grundlag for den vurdering. Familieretshuset kan desuden undtagelsesvis og uden samtykke indhente yderligere oplysninger om fuldmagtsgiverens forhold, hvis det er nødvendigt for sagen.

En anmodning kan ende med afslag, blandt andet hvis fuldmagtsgiverens helbredsforhold ikke kan begrunde ikraftsættelsen. Familieretshuset kan også sætte fremtidsfuldmagten delvist i kraft, hvis kun en del af den giver anledning til betænkelighed.

Fremtidsfuldmagt ikrafttrædelse efter erklæringen

Når Familieretshuset har vurderet, at fremtidsfuldmagten kan sættes i kraft, sørger de for, at den tinglyses i Personbogen. Afgørelsen har virkning fra det tidspunkt, hvor den tinglyses. Hvornår træder en fremtidsfuldmagt i kraft i praksis? Læs det samlede forløb i hvornår træder en fremtidsfuldmagt i kraft og i aktivering af fremtidsfuldmagt.

Almindelige spørgsmål fra pårørende

Kan vi bruge en erklæring, lægen allerede har skrevet?

Erklæringen skal handle om fuldmagtsgiverens aktuelle helbredsforhold og om den tilstand, ikraftsættelsen er betinget af. Er en eksisterende erklæring skrevet til et andet formål eller for længe siden, så spørg lægen, om der skal skrives en ny.

Skal fuldmagtsgiveren vide, at vi beder om en erklæring?

Anmoder fremtidsfuldmægtigene, skal de drøfte anmodningen med fuldmagtsgiveren, medmindre fuldmagtsgiveren ikke kan forstå betydningen af det. Er fuldmagtsgiveren imod anmodningen i den forbindelse, kan den ikke behandles.

Hvad hvis lægen ikke vil skrive den?

Det er lægens faglige vurdering. Er lægen ikke enig i, at fuldmagtsgiveren er i den tilstand, fremtidsfuldmagten kræver, er det måske ikke tiden endnu. Er I i tvivl, så kontakt Familieretshuset om fremgangsmåden.

Når tiden ikke er inde endnu

En lægeerklæring er ikke en formalitet, der kan bestilles for en sikkerheds skyld. Fremtidsfuldmagten kan kun sættes i kraft, når fuldmagtsgiveren ikke længere har evne til at varetage sine forhold inden for de områder, den omfatter. Klarer fuldmagtsgiveren sig stadig med lidt hjælp, kan en almindelig fuldmagt til en bestemt opgave være nok indtil videre, for eksempel en fuldmagt til banken. Den forudsætter, at fuldmagtsgiveren selv kan give den.

Eksempel: erklæringen fra plejehjemslægen

Eksemplet er opdigtet. Ole bor på plejehjem, og hans datter er fremtidsfuldmægtig. Hun taler med sin far om fremtidsfuldmagten, men han kan ikke længere forstå, hvad den betyder. Hun giver sin bror besked om, at hun vil anmode om ikraftsættelsen, og at han kan gøre indsigelse over for Familieretshuset. Plejehjemslægen, som ser Ole hver uge, skriver en erklæring om hans aktuelle helbredsforhold. Datteren sender blanket, erklæring og gebyr samlet til Familieretshuset og forklarer i anmodningen, hvorfor drøftelsen med faren ikke kunne gennemføres.

Når erklæringen ikke står alene

Lægeerklæringen er et vigtigt grundlag, men Familieretshuset ser på hele sagen. Familieretshuset kan undtagelsesvis og uden samtykke indhente yderligere oplysninger om fuldmagtsgiverens forhold, hvis det er nødvendigt. Myndigheder på social- og sundhedsområdet og private leverandører af social service og sundhedsydelser skal på anmodning give oplysningerne. Det betyder, at sagen ikke kun afhænger af én erklæring, og at uklarheder kan blive afklaret undervejs.

Det, lægeerklæringen ikke afgør

Erklæringen beskriver fuldmagtsgiverens tilstand. Den afgør ikke, hvem der skal være fremtidsfuldmægtig, eller hvad fremtidsfuldmagten omfatter. Det har fuldmagtsgiveren besluttet, da fremtidsfuldmagten blev oprettet. Og den afgør heller ikke selv sagen: det gør Familieretshuset, som ser på erklæringen sammen med resten af anmodningen.

Tidsplan: sådan undgår I, at sagen venter

Familieretshuset begynder først at behandle sagen, når ansøgningsblanketten, lægeerklæringen og gebyret er modtaget. Den mest almindelige grund til, at en sag står stille, er derfor, at en af delene mangler. Planlæg sådan her:

1. Tag samtalen med fuldmagtsgiveren, og giv de nærmeste pårørende besked.
2. Bestil lægeerklæringen, og spørg lægen, hvornår den kan være klar.
3. Udfyld ansøgningsblanketten, mens I venter. Er I flere primære fremtidsfuldmægtige, skal I alle skrive under med en fysisk underskrift.
4. Betal gebyret via bankoverførsel, og gem kvitteringen.
5. Send det hele, når lægeerklæringen er kommet.

Hvis fuldmagtsgiveren selv anmoder

Det sker, at fuldmagtsgiveren selv kan mærke, at tiden er inde, og gerne vil have fremtidsfuldmagten sat i kraft, mens han eller hun stadig kan være med i beslutningen. Er fuldmagtsgiveren i stand til at forstå betydningen af anmodningen, kan Familieretshuset se bort fra kravet om lægeerklæring, og der skal kun udfyldes enkelte punkter i ansøgningsblanketten. Det kan være en god måde at gøre overgangen på, fordi fuldmagtsgiveren selv tager skridtet.

Når fuldmagtsgiveren ikke kan være med i samtalen

Kan fuldmagtsgiveren ikke forstå betydningen af anmodningen, kan drøftelsen med ham eller hende undlades. Anmodningen skal så indeholde en redegørelse for, hvorfor drøftelsen er undladt. Her bliver lægeerklæringen særlig vigtig, fordi den beskriver den tilstand, der gør, at samtalen ikke kunne gennemføres. Skriv redegørelsen kort og konkret, og hold den i overensstemmelse med det, lægen beskriver.

De pårørendes rolle

Anmoder fremtidsfuldmægtigene, skal de nærmeste pårørende have besked om anmodningen og om, at de kan gøre indsigelse imod ikraftsættelsen over for Familieretshuset. Lægeerklæringen er ikke noget, de pårørende skal godkende. Men en åben samtale om, hvorfor der nu bliver bedt om en erklæring, kan forebygge uenighed senere.

Ord, du møder undervejs

• Lægeerklæring: lægens beskrivelse af fuldmagtsgiverens aktuelle helbredsforhold.
• Ikraftsættelse: Familieretshusets afgørelse om, at fremtidsfuldmagten nu gælder.
• Tro og love-erklæring: fremtidsfuldmægtigenes erklæring om, at de har drøftet anmodningen med fuldmagtsgiveren og givet de pårørende besked.
• Indsigelse: de pårørendes mulighed for at gøre opmærksom på forhold over for Familieretshuset.

Eksempel: Inge anmoder selv

Eksemplet er opdigtet. Inge har en sygdom, der gør det gradvist sværere for hende at overskue post og regninger. Hun forstår godt, hvad en ikraftsættelse betyder, og vil selv tage skridtet, mens hun kan være med. Hun udfylder de punkter i ansøgningsblanketten, der gælder, når fuldmagtsgiveren selv anmoder, betaler gebyret og sender anmodningen. Fordi hun selv anmoder og forstår betydningen, kan Familieretshuset se bort fra kravet om lægeerklæring. Hendes datter, som er fremtidsfuldmægtig, overtager økonomien, og Inge er med i beslutningerne, så længe hun kan.

Hvem betaler hvad

• Lægeerklæringen: betales af den fremtidsfuldmægtig, der bestiller den, og kan som udgangspunkt dækkes af fuldmagtsgiverens midler bagefter. Familieretshuset betaler den ikke.
• Gebyret for ikraftsættelse: 1.475 kr. i 2026 til Familieretshuset, via bankoverførsel. Det bliver ikke betalt tilbage.
• Fremtidsfuldmægtigens udgifter: medmindre andet er bestemt, kan nødvendige udgifter til opgaven dækkes af fuldmagtsgiverens midler.

Kan fremtidsfuldmagten ikke sættes i kraft, og er der ingen anden løsning, kan et værgemål ved demens blive nødvendigt. Ordet handleevne er forklaret i ordbogen, og ordningen som helhed på siden om hvad en fremtidsfuldmagt er.