Hvad er en fremtidsfuldmagt?

Hvad er fremtidsfuldmagt, helt kort?

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, du opretter i dag, men som først kan bruges, hvis du engang i fremtiden ikke længere selv kan tage dig af dine forhold, for eksempel på grund af sygdom, svækket mental funktion eller en ulykke. Med den udpeger du selv en eller flere personer, du stoler på, til at tage sig af dine økonomiske forhold, dine personlige forhold eller begge dele. Justitsministeriet kalder den et privatretligt alternativ til værgemål.

Ordet staves somme tider fremtids fuldmagt i to ord, men det er det samme. Reglerne står i lov om fremtidsfuldmagter fra 2016, og ordningen har gældt siden 1. september 2017.

En fuldmagt, der sover

Så længe du selv kan varetage dine forhold, har fremtidsfuldmagten ingen virkning. Den ligger og sover i Fremtidsfuldmagtsregistret, hvor det kun er dig, Familieretshuset og domstolene, der kan se den. Ingen andre kan bruge den eller se, hvad der står i den. Først hvis Familieretshuset på et tidspunkt sætter den i kraft, får den virkning og bliver offentligt tilgængelig i Personbogen.

Det er den store forskel fra en almindelig fuldmagt. En almindelig fuldmagt gælder fra du skriver under, og den forudsætter, at du selv kan følge med i, hvad der sker. En fremtidsfuldmagt er lavet til netop det tidspunkt, hvor du ikke længere kan.

Hvorfor fremtidsfuldmagt?

Hvorfor skal man lave en fremtidsfuldmagt, mens alt fungerer? Tre grunde går igen:

• Du vælger selv. Det er dig, der bestemmer, hvem der skal hjælpe, og hvad de må. Uden fremtidsfuldmagt kan det blive nødvendigt med et værgemål, hvor det ikke er dig, der har sat rammerne på forhånd.
• Den skal laves i tide. Du kan kun oprette en fremtidsfuldmagt, mens du er i stand til at handle fornuftsmæssigt, og notaren skal bekræfte det. Venter du for længe, kan det være for sent.
• Det gør det lettere for dem, du holder af. Når fremtidsfuldmagten er sat i kraft, kan banken, kommunen og andre ved et opslag i Personbogen se, at din fremtidsfuldmægtig har ret til at handle for dig.

Justitsministeriet nævner, at en fremtidsfuldmagt for eksempel kan være relevant, hvis du har fået en demensdiagnose og vil indrette din fremtid, men også hvis du ikke er syg og vil være sikker på, at en du stoler på kan tage over, hvis du for eksempel kommer ud for en ulykke.

Hvad kan en fremtidsfuldmagt omfatte?

Du bestemmer selv. Den kan omfatte alle dine økonomiske forhold, alle dine personlige forhold, begge dele, eller kun bestemte ting. Økonomiske forhold kan for eksempel være at betale regninger, tale med banken, sælge din bolig eller søge offentlige ydelser. Personlige forhold kan for eksempel være at søge kommunen om hjemmehjælp, få aktindsigt i din journal eller give samtykke til behandling, hvis fremtidsfuldmagten giver lov til det.

Der er ting, ingen fremtidsfuldmægtig kan gøre for dig: indgå ægteskab, oprette testamente, flytte dig på plejehjem mod dit ønske eller bruge dit MitID. Og du bevarer din egen ret til at bestemme. Fremtidsfuldmægtigen kan ikke tvinge dig til noget.

Hvornår træder en fremtidsfuldmagt i kraft?

Når Familieretshuset har truffet afgørelse om det, og afgørelsen er tinglyst i Personbogen. Det sker efter en anmodning fra dig eller dine fremtidsfuldmægtige, som regel med en lægeerklæring om din aktuelle helbredstilstand, og mod et gebyr, som i 2026 er 1.475 kr. Anmoder fremtidsfuldmægtigene, skal de først drøfte det med dig, medmindre du ikke kan forstå betydningen af det, og give dine nærmeste pårørende besked. Læs mere i hvornår træder en fremtidsfuldmagt i kraft.

Hvordan laver man en?

Du opretter den selv i Fremtidsfuldmagtsregistret via tinglysning.dk med MitID. Derefter vedkender du dig den hos en notar senest 6 måneder efter, og du betaler en retsafgift på 300 kr. Er du fritaget for Digital Post, går vejen gennem Familieretshuset. De fleste kan skrive teksten selv, og Justitsministeriet har lavet færdige formuleringer. Se opret fremtidsfuldmagt og vores skabelon.

Fremtidsfuldmagt, generalfuldmagt eller værgemål?

De tre bliver ofte blandet sammen. En generalfuldmagt er en almindelig fuldmagt, bare bred. Den gælder fra du skriver under. En fremtidsfuldmagt gælder først, når den er sat i kraft. Et værgemål er noget, det offentlige iværksætter, når der er behov for det, og hvor der ikke er en ordning, der dækker. Med en fremtidsfuldmagt har du selv valgt. Læs forskellen i fremtidsfuldmagt eller værgemål og generalfuldmagt eller fremtidsfuldmagt.

Hvem holder øje?

Familieretshuset fører et hvilende tilsyn. Det betyder, at Familieretshuset ikke løbende kontrollerer fremtidsfuldmægtigen, men kan gribe ind, hvis det bliver opmærksom på forhold, der strider mod dine interesser. Så kan Familieretshuset for eksempel pålægge fremtidsfuldmægtigen at føre regnskab eller sætte fremtidsfuldmagten helt eller delvist ud af kraft. Vil du have mere kontrol, kan du selv udpege et privat tilsyn i fremtidsfuldmagten.

Hvornår ophører den?

En fremtidsfuldmagt ophører ved din død, og hvis du kommer under værgemål for de forhold, den omfatter. Den kan også ophøre, hvis betingelserne ikke længere er til stede. Justitsministeriets eksempel er en person, der ligger i koma og vågner igen. Så ophører fremtidsfuldmagten, og en ny skal oprettes, hvis man stadig vil have en.

Tre misforståelser

• "Den gælder, når jeg har skrevet under." Nej, først når den er sat i kraft.
• "Så mister jeg retten til at bestemme." Nej, du bevarer din ret til at træffe dine egne beslutninger.
• "Familien kan se den." Nej, ikke før den er sat i kraft. Indtil da kan kun du, Familieretshuset og domstolene se den.

Ord, du møder

• Fuldmagtsgiver: dig, der opretter fremtidsfuldmagten.
• Fremtidsfuldmægtig: den, du udpeger til at repræsentere dig.
• Subsidiær fremtidsfuldmægtig: en reserve.
• Fremtidsfuldmagtsregistret: stedet, hvor den sover, indtil den bruges.
• Personbogen: det offentlige register, hvor den tinglyses, når den er sat i kraft.

Hvem kan være fremtidsfuldmægtig?

Du kan som udgangspunkt udpege den, du ønsker. Når fremtidsfuldmagten sættes i kraft, må fremtidsfuldmægtigen dog ikke være under 18 år, under værgemål eller selv have en fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft. Justitsministeriet råder dig til at vælge en, du har fuld tillid til, fordi personen kan få adgang til meget personlige oplysninger om dig. Da fremtidsfuldmagten måske først bruges om mange år, kan det være en god idé at vælge en, der er yngre end dig selv. Tal med personen, før du udpeger vedkommende.

Hvad sker der, hvis man ikke har en?

Kan du en dag ikke længere varetage dine forhold, og har du ingen fremtidsfuldmagt, er der ikke en person, du selv har valgt, som har ret til at handle for dig. Så kan det blive nødvendigt med et værgemål, som det offentlige iværksætter. Ved et værgemål er det ikke dig, der har sat rammerne på forhånd. Se værgemål.

Hvad betyder den for din egen frihed?

Selv når fremtidsfuldmagten er sat i kraft, kan du stadig handle både i forhold til økonomi og personlige forhold. Fremtidsfuldmagten begrænser ikke din egen ret til at handle, og fremtidsfuldmægtigen kan ikke overtrumfe dine beslutninger eller tvinge dig til noget. En myndighed kan dog i nogle tilfælde kræve, at du selv medvirker. Og når fremtidsfuldmagten er i kraft, kan du som udgangspunkt ikke indgå en aftale med din fremtidsfuldmægtig, for eksempel sælge dit hus til vedkommende. Så skal der beskikkes en særlig værge.

En fremtidsfuldmagt i ét billede

Tænk på fremtidsfuldmagten som en forseglet kuvert. Du skriver brevet nu og forsegler det hos notaren. Kuverten ligger i et arkiv, som kun du, Familieretshuset og domstolene har nøgle til. Bliver det en dag nødvendigt, åbner Familieretshuset kuverten, og brevet bliver hængt op på en offentlig opslagstavle, Personbogen, så alle kan se, hvem der må hjælpe dig. Indtil da kan du skrive et nyt brev, når du vil.

Fremtidsfuldmagt hvorfor, i tre sætninger

Fordi du selv vil bestemme, hvem der skal hjælpe dig. Fordi det kun kan gøres, mens du kan. Og fordi det gør det lettere for dem, du holder af, den dag det bliver nødvendigt.