Pårørende fuldmagt eller fremtidsfuldmagt?

Forskel på pårørendefuldmagt og fremtidsfuldmagt

En pårørendefuldmagt er ikke en særlig juridisk kategori. Ordet bruges om en almindelig fuldmagt, som du giver til en pårørende, for eksempel et voksent barn, så barnet kan hjælpe dig med bank, post eller det offentlige. En generalfuldmagt er det samme, bare bred: en almindelig fuldmagt, der dækker mange af dine forhold. Begge følger aftalelovens regler og gælder fra det øjeblik, du giver dem.

En fremtidsfuldmagt er en særlig ordning med sin egen lov. Den oprettes digitalt, vedkendes hos en notar og gælder først, når Familieretshuset har sat den i kraft, fordi du ikke længere selv kan varetage dine forhold. Den er lavet til præcis det tidspunkt, hvor en almindelig fuldmagt bliver usikker.

Generalfuldmagt vs fremtidsfuldmagt: side om side

• Hvornår gælder den? Generalfuldmagt: fra du giver den. Fremtidsfuldmagt: fra afgørelsen om ikraftsættelse er tinglyst i Personbogen.
• Hvordan laves den? Generalfuldmagt: på papir eller efter aftale med modtageren. Fremtidsfuldmagt: i Fremtidsfuldmagtsregistret og hos notaren.
• Hvad koster den? Generalfuldmagt: typisk intet. Fremtidsfuldmagt: retsafgift 300 kr. og, ved ikraftsættelse, et gebyr på 1.475 kr. (2026).
• Tilsyn? Generalfuldmagt: du holder selv øje. Fremtidsfuldmagt: Familieretshuset fører et hvilende tilsyn, og du kan vælge et privat tilsyn.
• Kan andre se den? Generalfuldmagt: den, du viser den til. Fremtidsfuldmagt: offentligt i Personbogen, når den er sat i kraft.
• Tilbagekaldelse? Generalfuldmagt: efter aftalelovens regler, for eksempel ved at få en skriftlig fuldmagt tilbage. Fremtidsfuldmagt: før ikraftsættelse som ved oprettelsen, derefter kun hvis du forstår betydningen, efter ansøgning til Familieretshuset.

Hvad aftaleloven siger, og ikke siger

Den, der giver en almindelig fuldmagt, bliver bundet af det, fuldmægtigen gør i hans eller hendes navn inden for fuldmagtens grænser. Aftaleloven regulerer også, hvordan en fuldmagt tilbagekaldes, og hvad der sker ved død, konkurs og værgemål med fratagelse af den retlige handleevne. Ved død gælder fuldmagten som udgangspunkt fortsat, medmindre særlige omstændigheder taler imod, og den ophører, når proklamaet i Statstidende er bekendtgjort. Kommer fuldmagtsgiveren under værgemål med fratagelse af handleevnen, får den, der handler med fuldmægtigen, ikke en bedre retsstilling, end hvis han havde handlet med personen selv.

Men aftalelovens kapitel om fuldmagt har ingen regel om, hvad der sker, hvis fuldmagtsgiveren mister evnen til at forstå, uden at der er et værgemål. Det er netop det hul, lov om fremtidsfuldmagter blev lavet til at udfylde. Hvordan en almindelig fuldmagt skal bedømmes i den situation, giver vi ikke et svar på her. Er det jeres situation, så søg juridisk rådgivning.

Fuldmagt ved demens

Fuldmagt ved demens er det sted, hvor forskellen for alvor mærkes. En generalfuldmagt kan være praktisk i perioden, hvor personen stadig selv kan følge med, men gerne vil have hjælp. En fremtidsfuldmagt er lavet til tiden bagefter. Den skal oprettes, mens personen kan handle fornuftsmæssigt, og kan sættes i kraft, når personen ikke længere kan varetage sine forhold. Justitsministeriet nævner netop en demensdiagnose som et eksempel på, hvornår en fremtidsfuldmagt kan være relevant. Se fremtidsfuldmagt demens.

Skal en generalfuldmagt tinglyses?

Nej, ikke for at være gyldig. Aftalelovens regler om fuldmagt stiller ikke krav om, at en fuldmagt skal tinglyses. Loven nævner tinglæste fuldmagter, men kun for at slå fast, at en fuldmagt ikke anses for offentligt bekendtgjort, bare fordi den er tinglyst. Når man taler om generalfuldmagt tinglysning, blandes det ofte sammen med to andre ting:

• Fremtidsfuldmagten, som tinglyses i Personbogen, når Familieretshuset har sat den i kraft.
• Fuldmagter i den digitale tinglysning, som Tinglysningsretten har en særskilt side om. De hører til tinglysningen af dokumenter og er ikke et register over generalfuldmagter.

Generalfuldmagt fremtidsfuldmagt: hvorfor mange har begge

De to udelukker ikke hinanden. Mange giver et voksent barn en almindelig fuldmagt til banken eller en generalfuldmagt, så barnet kan hjælpe i hverdagen, og opretter samtidig en fremtidsfuldmagt, der ligger klar til den dag, de ikke længere selv kan. Når fremtidsfuldmagten er sat i kraft, kan fremtidsfuldmægtigen tilbagekalde almindelige fuldmagter inden for sit område og selv give nye almindelige fuldmagter til afgrænsede opgaver, for eksempel at melde regninger til betalingsservice.

Hvad passer til dig?

• Du kan selv, men vil have hjælp til en bestemt opgave nu: en almindelig fuldmagt. Se vores skabeloner.
• Du vil have, at en pårørende kan hjælpe bredt nu: en generalfuldmagt.
• Du vil sikre, at en du stoler på kan hjælpe, hvis du ikke længere selv kan: en fremtidsfuldmagt.
• Alle tre: det er helt almindeligt.

Fuldmagt til pårørende i sundhedsvæsenet

Pårørende, der skal tale med læger og sygehuse, har ofte brug for noget andet end en generalfuldmagt. Det handler om samtykke til, at sundhedsvæsenet må give oplysninger videre. Se fuldmagt til pårørende i sundhedsvæsenet. En fremtidsfuldmagt, der omfatter personlige forhold, kan ifølge Justitsministeriet give fremtidsfuldmægtigen adgang til aktindsigt i helbredsoplysninger og til at give visse samtykker, hvis den er sat i kraft.

Hvis du allerede har en generalfuldmagt

Har du givet en generalfuldmagt, gælder den, indtil du tilbagekalder den. Har du overgivet en skriftlig fuldmagt, der skal vises frem, tilbagekalder du den ved at få den tilbage eller få den tilintetgjort. Har du fortalt en bank eller en anden direkte om fuldmagten, skal du også give dem besked. Opretter du bagefter en fremtidsfuldmagt, gælder generalfuldmagten fortsat side om side. Se tilbagekaldelse af en fuldmagt.

Eksempel: Birthes tre fuldmagter

Eksemplet er opdigtet. Birthe er 75 år og klarer sig selv, men hendes datter hjælper med det praktiske. Birthe giver datteren en almindelig fuldmagt til banken på bankens blanket og en fuldmagt til at hente hendes medicin. Samtidig opretter hun en fremtidsfuldmagt til alle personlige og økonomiske forhold med datteren som fremtidsfuldmægtig. I dag bruger datteren de almindelige fuldmagter. Den dag Birthe ikke længere selv kan, kan datteren anmode om, at fremtidsfuldmagten sættes i kraft.

Sådan tilbagekalder du en generalfuldmagt

Aftaleloven har forskellige regler, afhængigt af hvordan fuldmagten er givet:

• Skriftlig fuldmagt, som fuldmægtigen skal vise frem: tilbagekaldes ved, at du får den tilbage, eller at den bliver tilintetgjort. Fuldmægtigen har pligt til at give den tilbage, når du beder om det.
• Fuldmagt, du har fortalt en bank eller en anden direkte om: tilbagekaldes, når din særskilte besked om, at den ikke længere gælder, er kommet frem til dem.
• Fuldmagt, der kun hviler på din besked til fuldmægtigen: tilbagekaldes, når din besked er kommet frem til fuldmægtigen.
• Bortkommet skriftlig fuldmagt: kan erklæres uvirksom af byretten efter bekendtgørelse i Statstidende.

Har du grund til at tro, at fuldmægtigen vil bruge fuldmagten over for en bestemt person, efter du har tilbagekaldt den, skal du så vidt muligt give den person besked. Ellers kan en handel med en person i god tro blive bindende for dig. Se tilbagekaldelse af en fuldmagt.

Hvis fuldmægtigen går for vidt

Handler fuldmægtigen i strid med dine forskrifter, er handlen ikke bindende for dig, hvis den anden part indså eller burde indse, at fuldmægtigen gik ud over sin beføjelse. Og den, der optræder som fuldmægtig uden at have fornøden fuldmagt, kan blive erstatningsansvarlig over for den anden part. Skriv derfor tydeligt i en generalfuldmagt, hvad der ikke er omfattet, hvis der er noget, du ikke vil have.

Hvor bred skal en generalfuldmagt være?

Jo bredere, jo mere kan fuldmægtigen, og jo mere hæfter du for. En generalfuldmagt giver en anden meget vid adgang til dine forhold, mens du selv stadig er ansvarlig for det, der sker i dit navn. Vælg en, du har fuld tillid til, og overvej, om en fuldmagt til bestemte opgaver er nok. Se generalfuldmagt.